- Når genrer blandes bedst -

4.0
Peter Weirs ”Witness” har udover en veloplagt Harrison Ford i hovedrollen en hel del kvaliteter at gøre godt med.

Først og fremmest er det en god gammeldags spændingsfilm, hvor Weir måske ikke revolutionerer genren, men snarere minder os om, hvad der gør den god. For i sine spændingsscener er filmen effektiv og fungerer godt.

Men i sin historie fungerer filmen endnu bedre, hvor filmen i virkeligheden mere handler om kultursammenstød end om skuddueller. Her oplever vi en smukt iscenesat fortælling og i sidste ende kærlighedshistorie, der er så ægte, underspillet og lunt fortalt, at filmen hæver sig et godt stykke over det middelmådige. Absolut en anbefaling værdig.
Vidnet