Krigen Efter Krigen

Da Michael (Thomsen) meldes savnet og regnes for død, efter at have været i Afghanistan som soldat, må hans førhen uansvarlige lillebror Jannik (Kaas) tage sig af Michaels kone (Nielsen) og børn, for at prøve at hjælpe dem på fode igen. Men en dag dukker Michael uventet op igen.

Mange har kaldt ”Brødre” et trekants-drama, men skulle jeg se filmen som dette, ville jeg påstå at den fejler big time, for det er slet ikke her at filmens styrke ligger. Der er gnidninger mellem vores tre hovedpersoner og der er forbudte følelser og inklinationer på spil i den retning, men filmen tager slet ikke fat nok og går i dybden med dette tema til at retfærdiggøre en sådan betegnelse.

Derimod fungerer filmen suverænt, som et billede af et menneske med posttraumatisk stress efter bestialske oplevelser og hvad det kan gøre ved en familie, og man kan rose instruktør Bier for at rette fokus på et emne der ikke ofte ses i danske film, nemlig det at vi er et land i krig og har mennesker der kommer traumatiserede hjem og de tragiske følger dette kan have.

Man kan måske beskylde Bier for at manipulere lige rigeligt for at få de rette følelser frem i publikum, i sin måde at håndtere historien på og præsentere emnet, den spiller meget oplagt på hvordan et ellers sympatisk menneske knækker og går amok, men ikke desto mindre er det et vigtig og vedkommende tema i en fængende film, med et realistisk indhold og menneskesyn.

I hovedrollen er både Thomsen og Kaas gode, man tror på deres figurer, også selv om rollerne kan virke en anelse klichefyldte, for hvorfor skal Thomsen og Kaas være nærmest modsætninger, Thomsen som den gode bror med styr på tilværelsen og afholdt, mens Kaas giver den som det sorte får, ingen rigtigt holder af, men som rejser sig og viser styrke når det behøves, hvor sandfærdigt det end virker og fremstilles. Er der ikke drama nok i, at Thomsen vender hjem fra en krig, ødelagt og psykisk ude af balance og de følger det har.

Også Connie Nielsen i hendes første danske spillefilm, gør det overbevisende som hustruen, der søger trøst og omsorg hos hendes mands bror, men selv må finde styrke for at klare sig, da hendes mand vender hjem og ikke længere er sig selv.

”Brødre” er en spændende og dramatisk fortælling og en fornemt produceret film med solidt spil, der bliver holdt i en dansk naturalistisk tradition og hvis aktuelle historie, sætter de menneskelige aspekter over tom underholdning. Den er ikke perfekt og har sine kritikpunkter, men som helhed er det en interessant og vellavet film, der ikke forfalder til nemme løsninger og moraliserende pædagogisk tænkning i slutningen.

Det er dansk socialrealistisk drama og det er set før og også for mange gange, men sjældent med et omdrejningspunkt der hedder danske soldater hjemvendt fra krig.