Et Studie I Ligegyldighed

2.0
Pigen Sadako (Nakama), der har en mystisk fortid, prøver at slå igennem som skuespiller, men hendes transcendente kræfter begynder at skabe ulykker for dem der ikke støtter hende.

Denne forløber til ”Ringu”, der handler om den pige der er skyld i at dem der ser et bestemt videobånd dør, prøver at fortælle en historie om hvad der løb forud og det gør den ved at lave et totalt rip-off af den amerikanske gyser ”Carrie”.

Ikke særligt originalt, men det er en ting, men at den heller ikke er særlig uhyggelig er en anden og mindre god ting. Det meste af fortællingen er en tragisk kærlighedshistorie, hvad man kunne leve med hvis den fængede, men det gør den ikke.

Den er et langtrukket studie i kedelige replikker og overflødige scener. Først til slut begynder filmen at fænge lidt, der har den endda et par vildt hårrejsende skrækscener, som lige gør at helhedsindtrykket trækkes en anelse op.

Nakama er ellers særdeles tiltrækkende i hovedrollen, men hvem gider se en film alene af den grund (ja det findes der jo dem der gør, men det burde man måske ikke prale for meget med).
Ringu 0: Bâsudei