Vampyrdræbernes ABC
5.0
Roman Polanski's The Fearless Vampire Killers er på den ene side en hyldest til de gotisk-inspirerede vampyrfilm, der i 1960’erne produceredes talrigt af det legendariske filmselskab Hammer, samtidig med at den flere steder gør tykt grin med netop den type film.
Selvom filmen på intet tidspunkt fokuserer entydigt på det komiske aspekt formår Roman Polanski, der har skrevet historien sammen med Gerard Brach, at tilføre masser af spøjse indslag, der varierer fra det mildest talt humoristiske til ren og skær falde-på-halen komik.
Dette gøres dog uden at bryde den uhyggelige atmosfære filmen trods alt besidder.
Især scenen, hvor vampyren kommer ned fra loftsvinduet alt imens sneen drysser ned, og kidnapper Sarah, kan jeg huske skræmte mig som barn.
The Fearless Vampire Killers er fra 1967, men formår bestemt stadig at imponere, især med de fantastisk smukke kulisser, der giver hele filmens udseende et strejf af noget eventyragtigt. Hvis denne film blev lavet i dag ville det meste nok blive overdøvet af CGI-effekter i overflod.
Historien omhandler den aldrende og lettere diffuse Professor Abronsius (Jack MacGowran), der sammen med sin unge assistent Alfred (Roman Polanski) gennemsøger egnene omkring Transsylvanien på jagt efter vampyrer.
Abronsius og Alfred ankommer til en afsidesliggende landsby, hvor de gør holdt ved den lokale kro.
Denne bestyres af den liderlige krovært Shagal samt hans velnærede hustru. Hvad der først falder de to hovedpersoner i øjnene på Shagal’s beværtning er, at inventaret består af adskillige rænker af fede hvidløg.
Kort tid efter bortføres værtspærrets smukke datter Sarah (Sharon Tate) af Grev von Krolock, hvorefter Abronsius konkluderer, at det nærliggende slot rent faktisk beboes af en vaskeægte vampyr.
Herefter følger det vilde togt, hvor de to hovedpersoner forsøger at redde og befri Sarah fra vampyrens kløer.
Et af højdepunkterne i filmen er den engelske skuespiller Alfie Bass, der er hyleskæg som den liderlige krovært Shagal, der konstant frustrerer sin hustru med sine forsøg på at forføre kropigen.
Desuden er det meget morsomt da han, efter han er blevet vampyr, konfronteres med et krucifiks og udbryder "Ooyy, have you got the wrong vampire!" med tyk jødisk accent.
Polanski har skabt en helt unik film med en unik stemning, der som nævnt er kraftigt inspireret af Hammer-selskabets vampyrfilm. Den indeholder nogle virkeligt uhyggelige scener, f.eks. er den scene, jeg nævnte tidligere, hvor Sarah bortføres rigtig godt iscenesat med den hvide sne og det røde blod som kontraster.
Samtidig introducerer The Fearless Vampire Killers også nogle nye elementer til ”vampyr-regelsættet” såsom den homoseksuelle vampyr (et emne der også, om end vagt, berøres i Interview with the Vampire).
The Fearless Vampire Killers er meget anbefalelsesværdig, ikke blot fordi det var Polanski’s første film med et stort budget, men også fordi den faktisk holder vand rent filmisk set og er en vigtig film indenfor sin genre (der må betegnes som værende et sted imellem gyserkomedie og decideret ”spoof”).
Selvom filmen på intet tidspunkt fokuserer entydigt på det komiske aspekt formår Roman Polanski, der har skrevet historien sammen med Gerard Brach, at tilføre masser af spøjse indslag, der varierer fra det mildest talt humoristiske til ren og skær falde-på-halen komik.
Dette gøres dog uden at bryde den uhyggelige atmosfære filmen trods alt besidder.
Især scenen, hvor vampyren kommer ned fra loftsvinduet alt imens sneen drysser ned, og kidnapper Sarah, kan jeg huske skræmte mig som barn.
The Fearless Vampire Killers er fra 1967, men formår bestemt stadig at imponere, især med de fantastisk smukke kulisser, der giver hele filmens udseende et strejf af noget eventyragtigt. Hvis denne film blev lavet i dag ville det meste nok blive overdøvet af CGI-effekter i overflod.
Historien omhandler den aldrende og lettere diffuse Professor Abronsius (Jack MacGowran), der sammen med sin unge assistent Alfred (Roman Polanski) gennemsøger egnene omkring Transsylvanien på jagt efter vampyrer.
Abronsius og Alfred ankommer til en afsidesliggende landsby, hvor de gør holdt ved den lokale kro.
Denne bestyres af den liderlige krovært Shagal samt hans velnærede hustru. Hvad der først falder de to hovedpersoner i øjnene på Shagal’s beværtning er, at inventaret består af adskillige rænker af fede hvidløg.
Kort tid efter bortføres værtspærrets smukke datter Sarah (Sharon Tate) af Grev von Krolock, hvorefter Abronsius konkluderer, at det nærliggende slot rent faktisk beboes af en vaskeægte vampyr.
Herefter følger det vilde togt, hvor de to hovedpersoner forsøger at redde og befri Sarah fra vampyrens kløer.
Et af højdepunkterne i filmen er den engelske skuespiller Alfie Bass, der er hyleskæg som den liderlige krovært Shagal, der konstant frustrerer sin hustru med sine forsøg på at forføre kropigen.
Desuden er det meget morsomt da han, efter han er blevet vampyr, konfronteres med et krucifiks og udbryder "Ooyy, have you got the wrong vampire!" med tyk jødisk accent.
Polanski har skabt en helt unik film med en unik stemning, der som nævnt er kraftigt inspireret af Hammer-selskabets vampyrfilm. Den indeholder nogle virkeligt uhyggelige scener, f.eks. er den scene, jeg nævnte tidligere, hvor Sarah bortføres rigtig godt iscenesat med den hvide sne og det røde blod som kontraster.
Samtidig introducerer The Fearless Vampire Killers også nogle nye elementer til ”vampyr-regelsættet” såsom den homoseksuelle vampyr (et emne der også, om end vagt, berøres i Interview with the Vampire).
The Fearless Vampire Killers er meget anbefalelsesværdig, ikke blot fordi det var Polanski’s første film med et stort budget, men også fordi den faktisk holder vand rent filmisk set og er en vigtig film indenfor sin genre (der må betegnes som værende et sted imellem gyserkomedie og decideret ”spoof”).
27/08-2005
