"Hvad gemmer sig i mørket?"

3.0
The Relic er en gyser-/monsterfilm af Peter Hyams, der som instruktør nærmest altid har været sådan en "nær-ved-og-næsten" type med film som Timecop, End of days og 2010 på cv´et.
The Relic er hans første forsøg indenfor gysergenren. Og det er et meget mørkt et af slagsen - bogstaveligt talt, men det vender jeg tilbage til.

The Relic begynder i det sydamerikanske, hvor man er vidne til et sært indiansk ritual. En mumbo-jumbo ceremoni af den slemme slags.
Dernæst er der en kasse med noget meget ubehageligt, slimet og drabeligt indeni på vej til et stort amerikansk museum.
Det siger vel sig selv, at det betyder problemer. Reptil problemer.

The Relic har som både film og som historie væsentlige problemer også.

For det første er hverken Tom Sizemore eller Penelope Ann Miller særligt stærke som historiens bærende karakterer.

For det andet er det meste af billedsiden nærmest totalt fortabt i mørke og skygger, og det er forbandet svært at få øje på særligt meget af uhyggen fordi den forsvinder i sort.

Det værste ved dette er, at det faktisk er instruktøren Peter Hyams selv, der har stået for dette fotografiske makværk.

Det trækker altså gevaldigt ned i den overordnede karakterbedømmelse, at man skal sidde og gætte sig frem til hvilken af karakterne det nu er, der render rundt i mørket med en lommelygte.
Det holder ikke.
Jeg fik decideret hovedpine af den sorte skærm foran mig og selv Stan Winston´s reptile monster drukner i det sorte hav. Nedtur!

3 stjerner fordi det næsten bliver uhyggeligt... når man altså kan se noget...
Forbandelsen