Et kinesisk dukkehjem
5.0
Henrik Ibsens socialrealistiske klassiker om Nora, der bliver sindssyg af udsigten til et liv som pyntegenstand i datidens patriarkalske borgerskab kan i og for sig sagtens sammenlignes med Zhang Yimous visualisering af Su Tongs roman om en ung studine, der af økonomiske grunde gifter sig med en rig embedsmand i 1920ernes kejserlige Kina.
Hendes ængstelse overfor ægteskabet med en ældre, vildfremmed mand, erstattes snart af en tiltagende lede ved den daglige chikane fra husherrens andre koner. De opererer i et internt konkurrerende hierarki sekunderet af troløse tjenestefolk. Filmens titel henviser til de røde lygter, som ophænges i den frues gemakker, som for tiden nyder herrens (og dermed også tjenestefolkenes) gunst.
Efter erkendelsen af, at hun er dømt til indespærring som bag palæets høje mure, begynder hun langsomt men sikkert at ændre karakter, og dét bliver ikke til det bedre.
"Under den røde lygte" regnes fortsat af mange anmeldere som Zhang Yimous hovedværk. Det er en aldeles stilsikker filmoplevelse udelukkende garneret med stemningsfuld traditionel kinesisk slagtøjsmusik og en forrygende billedside, der virkelig indprenter sig i erindringen. Samtidig er det et troværdigt stykke kinesisk socialhistorie fra en (heldigvis) svunden tid. Filmen var blandt de første i rækken af Zhangs aldeles mesterlige socialrealistiske portrætter af livet i forskellige tidsperioder i det 20. århundredes Kina.
Min største indvending mod filmen er dens næsten statiske stemning af tiltagende håbløshed kombineret med følelsen af at overvære noget, der er umådeligt svært selv at relatere til. Dels grundet kinesisk tradition, dels grundet fjernheden i tid. Det menneskelige nærvær og humor, som findes i Zhangs senere mesterværker, er aldeles fraværende hér. Det kan let få det ellers flotte stilfærdige drama til at føles langt.
Hendes ængstelse overfor ægteskabet med en ældre, vildfremmed mand, erstattes snart af en tiltagende lede ved den daglige chikane fra husherrens andre koner. De opererer i et internt konkurrerende hierarki sekunderet af troløse tjenestefolk. Filmens titel henviser til de røde lygter, som ophænges i den frues gemakker, som for tiden nyder herrens (og dermed også tjenestefolkenes) gunst.
Efter erkendelsen af, at hun er dømt til indespærring som bag palæets høje mure, begynder hun langsomt men sikkert at ændre karakter, og dét bliver ikke til det bedre.
"Under den røde lygte" regnes fortsat af mange anmeldere som Zhang Yimous hovedværk. Det er en aldeles stilsikker filmoplevelse udelukkende garneret med stemningsfuld traditionel kinesisk slagtøjsmusik og en forrygende billedside, der virkelig indprenter sig i erindringen. Samtidig er det et troværdigt stykke kinesisk socialhistorie fra en (heldigvis) svunden tid. Filmen var blandt de første i rækken af Zhangs aldeles mesterlige socialrealistiske portrætter af livet i forskellige tidsperioder i det 20. århundredes Kina.
Min største indvending mod filmen er dens næsten statiske stemning af tiltagende håbløshed kombineret med følelsen af at overvære noget, der er umådeligt svært selv at relatere til. Dels grundet kinesisk tradition, dels grundet fjernheden i tid. Det menneskelige nærvær og humor, som findes i Zhangs senere mesterværker, er aldeles fraværende hér. Det kan let få det ellers flotte stilfærdige drama til at føles langt.
13/09-2005
