Overraskende god
5.0
Af en eller anden grund, eksisterer der i dansk film et uskrevent forbud mod at beskæftige sig med andre genrer end hverdagsdramaer eller komedier, og når det sker må der helst ikke gives for gode anmeldelser. Tænk nu, hvis instruktøren fandt på fortsat at følge sin egen stil. Derfor er det desværre også ret sjældent at der er danske gysere på plakaten, og endnu sjældnere at disse er vellykkede. Derfor har jeg lært at undgå forventninger til netop denne genre, og så kan det netop ske at det bliver en god filmoplevelse alligevel.
Sådan blev det med "Midsommer", der i min bog er den mest vellykkede danske gyser siden "Nattevagten". Set i et bredt perspektiv er det da nok ikke en film til fem stjerner, men på sine egne præmisser er den fremragende. Myllerup formår at kombinere en god historie med det klassiske gys. Der er ikke noget nyt i måden at opbygge gysene på, men hvorfor ændre på noget, der fungerer glimrende. Selv det allermest forudsigelige kan virke overraskende, når blot det er effektivt iscenesat.
Sammen med grundhistorien, får vi serveret en fin fortælling om fem gymnasiekammerater, og alt, hvad der dertil hører af kærlighed, sex, skyld, afmagt osv. Men intet virker påtaget. Alene denne side af filmen virker ofte bedre end danske film, der beskæfiger sig med disse temaer alene. Og ja, der er tale om klichéer, men det er et teenageliv jo fuldt af. Klichéerne bliver ikke overdimensioneret som i Anja og Victor filmene f.eks. På mig virker det naturligt, og eftersom jeg selv har samme alder som personerne i filmen må jeg vel have en nogenlunde chance for at vurdere om det virker ægte. De noget grønne skuespillere fremstår naturlige, og vigtigst af alt overspilles der ikke. Bedst er svenske Tuva Novotny.
Carpark Norths musik skaber i øvrigt en fremragende lydkulisse.
Selve gyserhistorien bringer ikke meget nyt, men modigt at Myllerup tør beskæftige sig med det psykologiske gys fremfor blod og splat. Ens tanker ledes af og til hen til film som Rosemary's Baby og The Astronaut's wife, uden sammenligning i øvrigt. Er det Christian, der er ved at blive sindsyg, eller er det de andre, der ikke vil åbne øjenene. Positivt, at det lykkedes mig at blive overrasket overslutningen.
Midsommer tilhører ikke toppen af dansk film, men den beviser at det kan lade sig gøre at lave alternativer inden for mainstream for et lavt budget, med gode resultater. Den positive overraskelse var så stor at filmen alene fortjener en stjerne for det. Defor den flotte karakter med håbet om et bredere spectrum i dansksprget film. Og at Myllerup ikke fortsætter med at lave familiefilm, eller andet for at tilfredsstille anmelderne.
Sådan blev det med "Midsommer", der i min bog er den mest vellykkede danske gyser siden "Nattevagten". Set i et bredt perspektiv er det da nok ikke en film til fem stjerner, men på sine egne præmisser er den fremragende. Myllerup formår at kombinere en god historie med det klassiske gys. Der er ikke noget nyt i måden at opbygge gysene på, men hvorfor ændre på noget, der fungerer glimrende. Selv det allermest forudsigelige kan virke overraskende, når blot det er effektivt iscenesat.
Sammen med grundhistorien, får vi serveret en fin fortælling om fem gymnasiekammerater, og alt, hvad der dertil hører af kærlighed, sex, skyld, afmagt osv. Men intet virker påtaget. Alene denne side af filmen virker ofte bedre end danske film, der beskæfiger sig med disse temaer alene. Og ja, der er tale om klichéer, men det er et teenageliv jo fuldt af. Klichéerne bliver ikke overdimensioneret som i Anja og Victor filmene f.eks. På mig virker det naturligt, og eftersom jeg selv har samme alder som personerne i filmen må jeg vel have en nogenlunde chance for at vurdere om det virker ægte. De noget grønne skuespillere fremstår naturlige, og vigtigst af alt overspilles der ikke. Bedst er svenske Tuva Novotny.
Carpark Norths musik skaber i øvrigt en fremragende lydkulisse.
Selve gyserhistorien bringer ikke meget nyt, men modigt at Myllerup tør beskæftige sig med det psykologiske gys fremfor blod og splat. Ens tanker ledes af og til hen til film som Rosemary's Baby og The Astronaut's wife, uden sammenligning i øvrigt. Er det Christian, der er ved at blive sindsyg, eller er det de andre, der ikke vil åbne øjenene. Positivt, at det lykkedes mig at blive overrasket overslutningen.
Midsommer tilhører ikke toppen af dansk film, men den beviser at det kan lade sig gøre at lave alternativer inden for mainstream for et lavt budget, med gode resultater. Den positive overraskelse var så stor at filmen alene fortjener en stjerne for det. Defor den flotte karakter med håbet om et bredere spectrum i dansksprget film. Og at Myllerup ikke fortsætter med at lave familiefilm, eller andet for at tilfredsstille anmelderne.
25/09-2005
