Et syret mesterværk!

6.0
Det er den mest syrede film jeg har set i årevis! Fri fantasi for fuld udblæsning! Filmen har sin helt særegne tone og sans for humor, så jeg kan godt forstå hvis der er nogle der ikke kan lide den, men den fald lige i min smag. Jeg grinede nærmest uafbrudt. Underlægnings-musikken sidder også lige i øjet. Jeg kan ikke beskrive musik, men filmen ville ikke have været den samme uden den musik. Den gjorde scenerne meget morsommere end de ellers ville have været. Der er tilmed en elementær men god morale, der går som en rød tråd igennem filmen, og holder sammen på tosserierne. En særdeles fantasifuld og fantastisk film for både børn og voksne. Et vellykket mesterværk, som jeg ikke har noget-som-helst at udsætte på.
Charlie og chokoladefabrikken (org. version)