Fly high!

4.0
Flightplan er sikkert ikke det sidste fly-drama vi har set. 11. september tragedien står nok som en inspirationskilde for mange af de her gidseldrama-film, og i år har vi fået denne her, plus Wes Cravens Red Eye.

Flightplan starter ellers lovende, hvor man som publikum bliver fanget af et psykologisk spil fra instruktørens side, hvor filmen formår at virke realistisk og spændende. Desværre holder filmen ikke de gode (psykologiske) takter jo længere man kommer frem, og lige pludselig vælter klicheerne over hinanden, og det hele falder ned til jorden og virker ulogisk, og så opstår de her store plothuller, som filmen ikke kan forklarer, heller ikke indenfor sine egne rammer. Derfor ender Flightplan med at være ganske ordinært fly-drama, men ikke uden spænding og underholdning.

Det er selvfølgelig trist for instruktøren, at han ikke formår (eller tør) at fastholde de gode takter fra filmens start, for denne film ville uden tvivl stå stærkere, hvis man blot havde mere på hjertet, og det havde filmen egentlig også i begyndelsen, men instruktøren tør simpelthen ikke at adskille sig fra standard Hollywood-produkter, og vælger desværre den lette vej til succes. Det gør måske alligevel ikke såååå meget, da filmen er forbandet underholdende og til tider meget spændende, og så kan man jo se den for det. Jeg havde egentlig håbet på, at filmen ville byde på lidt mere, men samtidig var jeg også forberedt på, at den sikkert ville ende som de fleste andre Hollywood film, derfor er jeg bestemt ikke skuffet over Flightplan, da den indfrier de lave forventninger.

Skuespillet er faktisk meget godt. Det er altid dejligt at se den altid godt spillende Foster i hovedrollen, og hun er en af de personer, der kan gør en nem rolle ganske spændende. Flot indsats. Peter Sarsgaard er god i filmens første del, men mister troværdigheden jo længere filmen skrider frem. Bean er som altid god i en birolle, (denne gang som den gode) og han virker troværdig, hvor han spiller kaptajnen på et fly. Skuespillet er generelt fint i denne lille intense thriller.

Alt i alt er Flightplan en god og intens underholdningsfilm, nok ikke en film man behøver at se i biffen, medmindre man er tvunget til det, den egner sig faktisk bedst til en dvd hygge aften med vennerne eller kæresten. Der er nu intet ekstraordinært ved Flightplan, men effektiv er den da, hvor der både er spænding og underholdning, og kan man nøjes med det, jamen så kan man da sagtens tjekke denne film. Filmen får 4 stjerner, var godt nok lidt i tvivl og fortjener måske kun 3, men jeg har ikke kedet mig et eneste minut, så 4 må det blive.
Flightplan