Langsom tur i manegen...

2.0
Ingen tvivl om at Murray er i en klasse for sig, og som en af de få skuespillere i topklasse, kan han udtrykke tusinde ord uden at sige ét.

Men denne film holder udelukkende pga Murray!

Laaaangsomt bliver vi trukket med i laaange scener, hvor intet sker og intet klart formål viser sig (de lange scener fra køreturene var direkte kedelige, og i mange scener ender man blot med at trække lidt skævt på smilebåndet over akavede situationer...men hva\' så fristes man til at sige).

Det er en god vinkel, at hans mystiske personlighed og fortid bliver afspejlet i kvinderne og deres forskelligheder, men man sidder tilbage med samme fornemmelse som en hund, der prøver at spise en flødebolle og HAPS..det er meget sødt, tankevækkende og overraskende - men hvor var alt det jeg havde glædet mig til...?!! Hvorfor er det her så populært?

Alt i alt føler jeg, at jeg blev trukket rundt i manegen af Jarmusch, og at dette burde have været en kortfilm. Jeg forstår ikke alle de mange stjerner til denne film.
Broken Flowers