Højt at flyve, dybt at falde

Har egentlig været ovenud tilfreds med de film Jodie Foster har deltaget i, og var det sådan set også med denne, lige bortset fra de lysende klare forsøg fra instruktørens side på at dreje plottet i retning af vores syn på arabere. En eklatant og desværre også fejlplaceret holdningsytrelse fra Robert Schwentke's side, idet han ironiserer over Jodie fosters eneste allierede på flyet, nemlig den halvalkoholiserede overvægtige amerikaner som tydeligvis ikke har glemt 9/11 (og hvorfor skulle han også det). Dermed fremstår slutningen mere kvalm end hvad godt er, da Jodie til sidst får hjælp med tasken ved bilen af de netop omtalte arabere. Hvorfor skal instruktører gøre sig til bedrevidende mennesker og fortælle os hvad der rigtig og forkert.. Men fænomenet 'politisk ukorrekt' i filmverdenen lever desværre under trange kår