Hvorfor er tysk humor så bastant?
2.0
Man foranlediges til at konstatere at humorens brutale fremtrædende, fuldstændigt gør tilskueren ude af stand til at le. Sådan virker Hans Christoph Blumenbergs kriminalkomedie med den kommanderende titel "Likvidér Rotwang"
Rotwang, en ledende forretningsmand og politiker, skydes ned igennem vinduet til sit arbejdsværelse.
Han har tilsyneladende ikke mange venner, for sorgen over hans død er yderst behersket. Både Rotwangs kone Clarissa (Sybill Norvak), den mondæne modeskaber Eigenrauch (Udo Kier), pølsemanden Bruno (Horst Thomayer), sexbomben Liliane og filmmanden Mirko er potentielle mordere, og deres uransagelige veje og motiver blandes sammen til et labyrintisk handlingsforløb, hvor alle tråde er uspundne til det sidste.
I filmens første minutter introducerer aktørerne på skift sig selv. På uelegant vis, forsøges trådene udredt gennem interviews med personerne, og filmmanden Mirko, foretaget af en ukendt voice-over.
Alt for søgt.
Uden større raffinement udvikler "Likvidér Rotwang" sig til en håbløs leg med filmmediet, en sjusket samling kinesiske æskesystemer, hvor scenerne vi ser, viser sig at være scener, der optages i ...scenerne vi ser!
Ja, det er nøje gennemtænkt eller rettere fortænkt og da de små komiske situationer faktisk ikke er morsomme, fungerer filmen ikke rigtigt. At en person kigger ned i en barnevogn og siger "Nåårr, lille Sony" hvorefter der klippes til et Sony videokamera i barnevognen, er mere studentikost end godt er.
Som filmen skrider frem, får man indtryk af at Hr. Instruktør Blumenberg både er i gang med en kriminalkomedie, en teknisk stiløvelse og en filmisk ode til filmhistoriens store instruktører.
Forvirringen er total
At Brian De Palma dukker op som sig selv er nærmest pinligt. Vi dvæler ved et landskab med dinosaurer, en tung, tung reference som Spielberg ikke ville være stolt af. Og for at den franske nybølge ikke har levet forgæves, udskiftes en kvindelig skuespiller midtvejs i historien, bare sådan fordi det viser filmmediets muligheder for variabel virkelighed.
Det vides ikke med sikkerhed om instruktøren har forholdt sig seriøst til projektet, men derimod som om han vil fortælle os, at det bare er så fedt at arbejde med massemedier. Meget trendYT, men jeg forstår ingenting
Rotwang, en ledende forretningsmand og politiker, skydes ned igennem vinduet til sit arbejdsværelse.
Han har tilsyneladende ikke mange venner, for sorgen over hans død er yderst behersket. Både Rotwangs kone Clarissa (Sybill Norvak), den mondæne modeskaber Eigenrauch (Udo Kier), pølsemanden Bruno (Horst Thomayer), sexbomben Liliane og filmmanden Mirko er potentielle mordere, og deres uransagelige veje og motiver blandes sammen til et labyrintisk handlingsforløb, hvor alle tråde er uspundne til det sidste.
I filmens første minutter introducerer aktørerne på skift sig selv. På uelegant vis, forsøges trådene udredt gennem interviews med personerne, og filmmanden Mirko, foretaget af en ukendt voice-over.
Alt for søgt.
Uden større raffinement udvikler "Likvidér Rotwang" sig til en håbløs leg med filmmediet, en sjusket samling kinesiske æskesystemer, hvor scenerne vi ser, viser sig at være scener, der optages i ...scenerne vi ser!
Ja, det er nøje gennemtænkt eller rettere fortænkt og da de små komiske situationer faktisk ikke er morsomme, fungerer filmen ikke rigtigt. At en person kigger ned i en barnevogn og siger "Nåårr, lille Sony" hvorefter der klippes til et Sony videokamera i barnevognen, er mere studentikost end godt er.
Som filmen skrider frem, får man indtryk af at Hr. Instruktør Blumenberg både er i gang med en kriminalkomedie, en teknisk stiløvelse og en filmisk ode til filmhistoriens store instruktører.
Forvirringen er total
At Brian De Palma dukker op som sig selv er nærmest pinligt. Vi dvæler ved et landskab med dinosaurer, en tung, tung reference som Spielberg ikke ville være stolt af. Og for at den franske nybølge ikke har levet forgæves, udskiftes en kvindelig skuespiller midtvejs i historien, bare sådan fordi det viser filmmediets muligheder for variabel virkelighed.
Det vides ikke med sikkerhed om instruktøren har forholdt sig seriøst til projektet, men derimod som om han vil fortælle os, at det bare er så fedt at arbejde med massemedier. Meget trendYT, men jeg forstår ingenting
19/11-2018