Without Talent

1.0
Tre barndomsvenner beslutter sig for, til minde om og ære for en fjerde barndomsven der lige er død, at tage på overlevelsestur i vildnisset og søge efter en skat som de gik meget op i som børn.

Bag denne tåbelige ligegyldighed af en film, ligger der faktisk noget der kunne have været et godt udgangspunkt til en filosoferende og eftertænksom historie om livet, minderne og døden.

Men med en instruktør som Brill, på hvis cv der står tvivlsomme film som ”Little Nicky” og ”Mr. Deeds”, til at iscenesætte, har denne fortælling sandsynligvis desværre aldrig været tænkt som andet en sjov og ballade og den slags kan man ikke engang påstå at Brill har været god til at levere. Det er han heller ikke med denne film, der aldrig kan beslutte sig for om den vil være sådan lidt teenage-komedie, mere falde-på-halen stil, vanvidshumor eller hvad og ender med at blive lidt af alting og i sidste ende ingenting, endda helt uden grin.

Det er fladt, kedeligt filmarbejde uden visioner og uden store evner for hvad der virker og ikke gør.

Skuespillet er svingende fra det solide til det meget ujævne, men med tanke på hvilken roller og situationer skuespillerne placeres i, så kan man vel næsten påstå de gør det anstændigt, ingen falder i hvert fald helt igennem, trods flere krampagtige scener, selv om Lillard er tæt.
Without a Paddle