Rystende At Være Forældre
4.0
En amerikansk ambassadør (Peck) og hans kones (Remick) barn dør ved fødslen. Hun ved det ikke, men han laver en aftale med præsten om at bytte barnet ud med et andet (levende!) der er ikke har nogen familie. Da barnet (Stephens) bliver nogle år, begynder der at vise sig tegn på, at barnet måske er antikrist selv.
Efter succesen med film som ”Rosemary’s Baby” og ”The Exorcist”, kom der en lang række oftest billigt produceret og ligegyldige film, om børn der var satans yngel. ”The Omen” er også et barn af disse film, men den er en af de kvalitative og mere originale af slagsen, og den kan uden problemer stå på egne ben.
Selv om den måske ikke er helt så uhyggelig som førnævnte og noget af symbolikken er lidt for oplagt, så fortælles historien med nerve og den er hele vejen både spændende og fængende nok til at gøre filmen seværdig, og byder også på momentvis uhygge af den bedre slags. Slutningen er pænt overraskende og vel egentlig ganske modig.
Den gamle Hollywood veteran Peck, med sin jordnære og rolige attitude, er et godt valg, også selv om han ikke var førstevalg, fordi at når han kan overbevises om, at her er noget overnaturligt på spil, så kan vi andre også lettere tro på det samme. Remick spiller rollen som den skræmte mor, der nærmer sig kanten af et sammenbrud, gør også en god figur.
Man har også med succes fundet frem til det barn, altså Stephens, der skal være genstand for problemerne. Et forkert valg her, kunne hurtigt have betydet forskellen på uhygge og ufrivillige grin, som da jeg havde svært ved at lade være med at grine af gyserfilmen ”Pet Sematary” fra 1989, når drengen rendte rundt og ville dræbe alt og alle.
På billedsiden er filmen lidt typisk 70’er agtig, med de matte og glædesløse billeder, og hvor det altså passer utroligt godt til sådanne film.
Instruktør Donner, der mest havde gjort sig i Tv hidtil, blev nærmest udråbt til geni efter denne her, men mon ikke mere han skal betegnes som en habil instruktør, der har formået at lave et par enkelte veldrejede og gode film i den mere kommercielle ende, og denne her er en af dem.
Til slut kan jeg jo kun sige, ak ja det kan være hårdt at være forældre og børn kan være nogle små lede sataner, det ved vi jo.
Efterfølges af ”Damian: Omen II”.
Efter succesen med film som ”Rosemary’s Baby” og ”The Exorcist”, kom der en lang række oftest billigt produceret og ligegyldige film, om børn der var satans yngel. ”The Omen” er også et barn af disse film, men den er en af de kvalitative og mere originale af slagsen, og den kan uden problemer stå på egne ben.
Selv om den måske ikke er helt så uhyggelig som førnævnte og noget af symbolikken er lidt for oplagt, så fortælles historien med nerve og den er hele vejen både spændende og fængende nok til at gøre filmen seværdig, og byder også på momentvis uhygge af den bedre slags. Slutningen er pænt overraskende og vel egentlig ganske modig.
Den gamle Hollywood veteran Peck, med sin jordnære og rolige attitude, er et godt valg, også selv om han ikke var førstevalg, fordi at når han kan overbevises om, at her er noget overnaturligt på spil, så kan vi andre også lettere tro på det samme. Remick spiller rollen som den skræmte mor, der nærmer sig kanten af et sammenbrud, gør også en god figur.
Man har også med succes fundet frem til det barn, altså Stephens, der skal være genstand for problemerne. Et forkert valg her, kunne hurtigt have betydet forskellen på uhygge og ufrivillige grin, som da jeg havde svært ved at lade være med at grine af gyserfilmen ”Pet Sematary” fra 1989, når drengen rendte rundt og ville dræbe alt og alle.
På billedsiden er filmen lidt typisk 70’er agtig, med de matte og glædesløse billeder, og hvor det altså passer utroligt godt til sådanne film.
Instruktør Donner, der mest havde gjort sig i Tv hidtil, blev nærmest udråbt til geni efter denne her, men mon ikke mere han skal betegnes som en habil instruktør, der har formået at lave et par enkelte veldrejede og gode film i den mere kommercielle ende, og denne her er en af dem.
Til slut kan jeg jo kun sige, ak ja det kan være hårdt at være forældre og børn kan være nogle små lede sataner, det ved vi jo.
Efterfølges af ”Damian: Omen II”.
03/11-2005
