Old McDonald Oh My God

2.0
Sangeren Guy Lambert (Presley) turnerer rundt i Europa og spiller på diverse klubber. Han er forelsket i en ung pige (Day) der rejser efter ham, men render ind i mange problemer på grund af hende. Hun viser sig nemlig kun at være 17 år, og diamantsmuglere har samtidig gemt diamanter i hendes kuffert, som de prøver at skaffe tilbage, og imens sker der diverse mystiske mordforsøg mod det unge par.

Forvrøvlet musikalsk komedie, strikket sammen efter den typiske Elvis formel. Indimellem ganske underholdende og med et glimt i øjet, men alligevel alt for tynd og sjusket sat sammen til at det holder.

Der er mange sange med, men ikke en eneste af dem er værd at huske og Elvis når et nyt pinligt musikalsk lavpunkt, da han synger “Old McDonald” komplet med dyrelyde og det hele. Desuden er lyden på disse sange forfærdelig flad. Det gør til gengæld at det virker som Elvis virkelig står og synger dem hvor han gør og ikke i et perfekt lydstudie, men godt er det ikke og endnu værre på albummet, hvor det lyder det ad helvede til.
Double Trouble