meget slem...

1.0
Filmen er (meget) løst baseret på Domino Harveys liv fra Beverly Hills Brat til dusør jæger. Hun var datter af skuespilleren Laurence Harvey, bl.a. kendt fra den originale The Manchurian Candidate. Hun døde for ikke ret længe siden, måske fordi hun var klar over hvilket makværk af en film hendes liv var ved at blive.

Tony Scott gakker fuldstændig ud i denne film og det fungerer overhovedet ikke. Han forsøger at dække over et yderst ringe og rodet manuskript med syrede grønne filtre/post processing, overdrevet MTV agtig klippestil og irriterende hektiske kamerabevægelser. Desuden, som nævnes nedenfor, er fortællestilen meget forstyrrende og filmen har absolut ingen rytme.
Castet, ledet af super-kometen Keira Knightley, er en yderst blandet landhandel, der ikke fungerer som helhed.

Hold jer væk fra denne film, som jeg med glæde kan sige at jeg kom GRATIS ind og se, da den ikke er biografbilletten værd.
Domino