Og Fri Os Fra Det Onde
4.0
En dæmon-dreng fra helvede reddes ud af kløerne på nazisterne og vokser op og bliver superhelten ”Hellboy” (Perlman). Sine kræfter får han snart brug for i kampen mod det onde, der som altid vil overtage verden (eller noget i den stil).
Filmatiseringen af Mike Mignola’s tegneserie brillerer ikke ud fra sin historie, men til gengæld vinder den på næsten alle andre punkter og gør den til en af de bedre og mere underholdende superhelte-film.
Instruktør del Toro, der også stod bag den vellykkede ”Blade II”, har med succes castet Perlman i hovedrollen og han gør rollen så levende, menneskelig og bibringer den så meget djævelsk charme og en kant af tragisk dysterhed, at han bliver et nuanceret billede på os mennesker på godt og ondt og det endda i en sådan genre, det er usædvanligt. Han er i sig selv er hele filmen værd.
Men også resten af en godt cast, som Hurt, Blair og andre, tilfører filmen fine aspekter og giver den et overbevisende persongalleri.
Visuelt har del Toro før bevist at han har et godt øje for denne slags film og i ”Hellboy” virker det som om han får lov til at folde sig fuldt ud og det gør filmen til en ekstravagant billedlig oplevelse, der både scenografisk interessant, har overbevisende opulente effekter og i perioder en del fængslende og spændende action af høj klasse.
Selv om den halter på historie-siden, man savner blandt andet et mere klart motiv og grund til de ondes meritter, og der kunne ske lidt mere, så har filmen alligevel en god energi og slutningen er endda både poetisk smuk og rørende, uden at blive for meget, del Toro har forstået ikke at overdrive kærlighedshistoriens følelser, der jo nærmest er obligatorisk i sådanne store kommercielle underholdningsfilm, han formår at gøre den til en ægte og vedkommende del af det univers filmen foregår i.
”Hellboy” kan, i min bog i hvert fald, kun betegnes som kvalificeret underholdning af den gode slags og jeg kan kun glæde mig til at se mere til Perlman i denne rolle.
Efterfølges af ”Hellboy 2”.
Filmatiseringen af Mike Mignola’s tegneserie brillerer ikke ud fra sin historie, men til gengæld vinder den på næsten alle andre punkter og gør den til en af de bedre og mere underholdende superhelte-film.
Instruktør del Toro, der også stod bag den vellykkede ”Blade II”, har med succes castet Perlman i hovedrollen og han gør rollen så levende, menneskelig og bibringer den så meget djævelsk charme og en kant af tragisk dysterhed, at han bliver et nuanceret billede på os mennesker på godt og ondt og det endda i en sådan genre, det er usædvanligt. Han er i sig selv er hele filmen værd.
Men også resten af en godt cast, som Hurt, Blair og andre, tilfører filmen fine aspekter og giver den et overbevisende persongalleri.
Visuelt har del Toro før bevist at han har et godt øje for denne slags film og i ”Hellboy” virker det som om han får lov til at folde sig fuldt ud og det gør filmen til en ekstravagant billedlig oplevelse, der både scenografisk interessant, har overbevisende opulente effekter og i perioder en del fængslende og spændende action af høj klasse.
Selv om den halter på historie-siden, man savner blandt andet et mere klart motiv og grund til de ondes meritter, og der kunne ske lidt mere, så har filmen alligevel en god energi og slutningen er endda både poetisk smuk og rørende, uden at blive for meget, del Toro har forstået ikke at overdrive kærlighedshistoriens følelser, der jo nærmest er obligatorisk i sådanne store kommercielle underholdningsfilm, han formår at gøre den til en ægte og vedkommende del af det univers filmen foregår i.
”Hellboy” kan, i min bog i hvert fald, kun betegnes som kvalificeret underholdning af den gode slags og jeg kan kun glæde mig til at se mere til Perlman i denne rolle.
Efterfølges af ”Hellboy 2”.
11/11-2005
