Detroniseret Vampyrjæger

1.0
Halvvampyren Blade (Snipes) står denne gang ansigt til ansigt med Dracula (Purcell).

Når en skuespiller som Reynolds, der her skal være morsom og er det faktisk også, hvad der ødelægger mere ende det gavner, viser sig at være det bedste ”Blade: Trinity” har at byde på, så er det altså et eller andet galt og ved gud det er der også.

Hvor de to første måske nok var indholdsløse, så bød de i det mindste på flot og medrivende underholdning og god tidsfordriv, det gør del tre ikke og den er om muligt endnu mere formålsløs og hjernedød end dens forløbere.

Handlingen er en omgang rodet ævl, uden meget kød på og alligevel kan instruktør Goyer, der mest er kendt for sine manuskripter til de forrige film om ”Blade” og til den kvalitative ”Batman Begins”, ikke præsentere historien så den hænger nogenlunde sammen og bliver spændende. Hans egent manuskript til filmen er ganske enkelt for slapt og ideforladt til at holde ens interesse.

Kunne filmen så blot byde på diverse sensationelle og lækre actionscener, men det kan den dårligt. De mange slagsmål og smadren løs virker som fantasiforladte og fortærskede genbrugsvarer, der ikke engang kan hamle op med de første film i den direkte sammenligning og slet ikke som en efterfølger og sammen med den svage historie og det ligegyldige persongalleri, så fungerer eller fænger det altså ikke.

Snipes er direkte kedelig i hovedrollen, der virker underligt fraværende. Værre er det næsten med Biel, hun er direkte latterlig og man køber ikke hendes karakter et eneste øjeblik i løbet af filmen. Hun er da en pæn pige, men det alene gør hende ikke undskyldt. Som skurken Dracula, nu blot Drake er Purcell noget nær så umindeværdig som de kommer. Resten af holdet er dårligt værd at nævne, uden at Reynolds som skrevet, næsten er den der får mest ud af det, han er blot med i den forkerte film, eller hans karakter er.

Visuelt er kvaliteten også faldet en del føler man, måske fordi den intet nyt forsøger, eller måske bare fordi den ganske enkelt er dårligere. Den har i hvert fald ikke samme tempofyldte og åndedrætsfremkaldende energi, ellers forstår Goyer blot ikke at viderebringe den.

”Blade: Trinity” kan ikke kaldes andet end en stor skuffelse og det selv med ikke alt for store forventninger. Jeg havde helt ærligt ikke troet det muligt, at den kunne blive så ringe som tilfældet er.
Blade: Trinity