Get A Sixth Sense And See Dead People

2.0
Ung kvinde (Lee) der har været blind siden hun var to år, får ved hjælp af en opration synet igen, men hun opdager at hun ser mere end de fleste.

Endnu en af de her asiatiske gysere, der har oversvømmet markedet de senere år og opnået en form for kultstatus, måske med rette, men ”The Eye/Jian Gui” burde så næppe høre til de bedre.

Den har da indrømmet sine meget skræmmende og yderst uhyggelige øjeblikke, hvor man klogt underspiller tingene og ved hjælp af musikken og slørede billeder, får nakkehårene til at rejse sig på tilskueren, uden de vilde effekter og store armbevægelser.

Personligt følte jeg dog, at det hurtigt blev trivielt med de mange stænk af spøgelser der dukker op og skal virke chokerende og da filmen er over en time, om at komme i gang med selve den historie den rent faktisk vil fortælle, begynder det at kede en, mens selve plottet viser sig slet ikke at byde på uhygge, men mere er en smule tragisk, uden at gribe en, da personerne forekommer en lidt ligegyldige og skuespillet intet særligt er.

Det kunne selvfølgelig være interessant i sig selv, at se en fortælling om en pige, der når hun får synet, først begynder at frygte den verden hun lever i, men det er altså ikke en tematik der gøres det store ud af. Det er først og fremmest det rene gys der gås efter og da det i længden ikke virker godt nok, falder filmen altså til jorden.

Den hverdagsagtige stil filmen er holdt i, går ellers godt hånd i hånd med det overnaturlige, så det ikke fremstår for glamourøst og poppet og selv om det er set før, så fungere det stadig fint, men indholdet skal matche og det gør det kun i perioder og det er ikke godt nok.

Efterfølges af ”The Eye 2/Jian Gui 2”.
The Eye