Hippie-folklore
4.0
Instruktør Robin Hardy fik aldrig lavet flere spillefilm. Men denne ville nok under snartsagt alle omstændigheder være den mest mindeværdige. Sagnomspunden er den i hvert fald allerede.
Historierne om dens kontroversielle status i datiden fortæller sågar, at forklaringen på, at en fuldstændig restaurering ifm. med DVD-udgivelsen ikke var mulig, fordi en del af negativerne blev stjålet, smidt i en asfaltblander og støbt ned i det britiske motorvejsnet(!)
Selve filmen er dels repræsentativ for dén romantisk-holistiske naturreligion, som hippierne så i den gamle "hedenske" gudetro i de tidlige 70ere, og som vandt enorm udbredelse især i England. Dels er det en gennemført latterliggørelse af den hellige borgerlige treenighed: Stat, kirke og familie.
Provokationen lykkedes i hvert fald i 1973, hvor adskillige producenter og biografer angiveligt nægtede at støtte projektet. Dét faktum gør selvsagt ikke filmen mindre interessant!
I dag fremstår filmen som et gevaldigt folkloristisk flip uden sidestykke. Den lever måske ikke helt op til nutidens krav om konstant fokus og fremdrift - dertil er der for mange musikalske, erotiske og andre kuriøse afstikkere udi formidlingen af præ-kristen (gælisk) tro og ritualer.
Slutningen skal ikke afsløres hér -dén er nemlig helt i særklasse!
Christopher Lee (som i filmen spiller det isolerede samfunds shaman og høvding, Lord Summerisle) betragter angiveligt filmen som sin karrieres mest fascinerende projekt: Han medvirkede således gratis i filmen og har medfinansieret restaureringen til DVD-udgivelsen.
Ydermere har han ytret ønske om en genindspilning af filmen. Det sidste vil dog næppe kunne genskabe originaludgavens atmosfære af ægthed og kontroversialitet, som er ubetaleligt underholdende for den tålmodige seer.
Som originalt og unikt påhit alene er filmen faktisk fem stjerner værd. Filmens små tekniske og fortællemæssige svagheder til trods er dette således en varm anbefaling af en garanteret enestående filmoplevelse.
Historierne om dens kontroversielle status i datiden fortæller sågar, at forklaringen på, at en fuldstændig restaurering ifm. med DVD-udgivelsen ikke var mulig, fordi en del af negativerne blev stjålet, smidt i en asfaltblander og støbt ned i det britiske motorvejsnet(!)
Selve filmen er dels repræsentativ for dén romantisk-holistiske naturreligion, som hippierne så i den gamle "hedenske" gudetro i de tidlige 70ere, og som vandt enorm udbredelse især i England. Dels er det en gennemført latterliggørelse af den hellige borgerlige treenighed: Stat, kirke og familie.
Provokationen lykkedes i hvert fald i 1973, hvor adskillige producenter og biografer angiveligt nægtede at støtte projektet. Dét faktum gør selvsagt ikke filmen mindre interessant!
I dag fremstår filmen som et gevaldigt folkloristisk flip uden sidestykke. Den lever måske ikke helt op til nutidens krav om konstant fokus og fremdrift - dertil er der for mange musikalske, erotiske og andre kuriøse afstikkere udi formidlingen af præ-kristen (gælisk) tro og ritualer.
Slutningen skal ikke afsløres hér -dén er nemlig helt i særklasse!
Christopher Lee (som i filmen spiller det isolerede samfunds shaman og høvding, Lord Summerisle) betragter angiveligt filmen som sin karrieres mest fascinerende projekt: Han medvirkede således gratis i filmen og har medfinansieret restaureringen til DVD-udgivelsen.
Ydermere har han ytret ønske om en genindspilning af filmen. Det sidste vil dog næppe kunne genskabe originaludgavens atmosfære af ægthed og kontroversialitet, som er ubetaleligt underholdende for den tålmodige seer.
Som originalt og unikt påhit alene er filmen faktisk fem stjerner værd. Filmens små tekniske og fortællemæssige svagheder til trods er dette således en varm anbefaling af en garanteret enestående filmoplevelse.
27/11-2005
