Malmros' mesterværk

Der er blevet skrevet utroligt meget om denne formidable produktion, der står som en af de ca. fem bedste danske film nogensinde. Den beviser, at Malmos er en af Danmarks bedste personinstruktører, og selvom nogle scener i dag virker lidt påtagede, rører det ikke ved, at vi har med et vidunderligt værk at gøre. Den viser for alvor inpirationen fra Malmros' forbillede, Truffaut, men den er fuldt ud på højde med noget af det bedste fra den franske mesterinstruktør.

Jeg kunne rose mange facetter ved Kundskabens Træ. Sammenlignet med andre ungdomsfilm fra perioden, sker der egentlig ikke så meget i denne. Men Malmros er antydningernes mester, og det beviser han til fulde her. Det er en nydelse at se, hvorledes han med få, raffinerede midler skildrer den spirende seksualitet hos hovedpersonerne. Pigerne i filmen er klart de mest interessante og modne, hvilket er ganske realistisk i den alder. Drengene er mere ude på ballade, og der er slet ikke de samme kontroverser, som pigerne stabler på benene. Især ombytningen på popularitet hos Mona og Elin er skærende godt lavet.

Jeg vil ikke skrive mere om dette mesterværk, blot vil jeg slutte af med at bemærke, at alle burde se denne film. Om man er i aldersgruppen eller pensioneret kan man uden tvivl få noget med hjem.