Psykologisk Gys Uden Psykologiske Aspekter
2.0
Psykiater (Berry) vågner en dag op indespærret på det psykiatriske hospital hvor hun før arbejdede, men husker intet om hvorfor.
På billedsiden en dyster og skræmmende gyser, med flere gode billeder og teknisk godt lavet. Men på indholdssiden og den er altså nok så vigtig, en svag og forudsigelig historie, der gerne vil fremstå som en psykologisk og metafysisk horrorfilm/thriller, men aldrig formår at blive rigtigt psykologisk og slet ikke er spændende nok.
I sig selv kan det være svært at sluge at en læge indlægges på sin egen afdeling, når vi snakker om et psykiatrisk hospital, men der kunne dog være kommet en spændende og endda også vedkommende historie ud af dette, med menneskets kringlede sind som centrum.
I stedet slår filmen hurtigt og også alt for hurtigt over og prøver at fortælle en decideret spøgelseshistorie, med en thrillers indfaldsvinkel påduttet og det virker ærlig talt ikke særligt uhyggeligt, i hvert fald ikke når man stort set har gættet hvem der står bag hvad meget tidligt og de skræmmende momenter hviler på chokeffekter og rent genbrug fra andre og bedre film.
Alt imens kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at hvorfor er det at når man ser sådanne film, hvor genfærd kontakter folk for at få hjælp til at rette og hævne en begået forbrydelse, at disse altid skal komme med en masse ledetråde og makabre spor frem for blot at fortælle ligeud hvad fanden der er galt og hvad det drejer sig om, havde det ikke været noget lettere? Nuvel, det er selvfølgelig for at prøve at gøre fortællingen mystisk og uhyggelig, men så ender dette ulogiske plot desværre med kun at være drevent af dette til det formål, uden virkelig at ville noget og gyset ødelægges for mig, når jeg skal sidde og enten irritere mig over eller grine af sådanne ting.
Scenografisk er filmen ganske gennemført, som når vi er inde i det psykiatriske hospital, der fremstår så skummelt, med mørke celler og lange dystre gange, komplet med konstant blinkende lys og hvad er eller hører sig til af klicheer i en gyser, at det får selv det værste helvedeshul af et fængsel til at ligne paradis. Ved ikke om det er realistisk i USA anno 2003, men er det, så er det næsten filmens mest chokerende aspekt, for hvis man ikke var syg når man blev indlagt der, så skal man da nok blive det.
Berry gør det også fint nok i hovedrollen og falder ikke så fælt igennem som jeg ville have troet som psykiater (som for eksempel Jennifer Lopez gjorde det som psykolog i filmen ”The Cell), men karakteren står ikke stærk nok og falder med filmens svage manuskript til jorden. De fleste andre roller er ligeledes bundet op på den svagt fortalte historie, så ingen formår at slå igennem, selv om de heller ikke er dårlige. Kun Cruz finder jeg spiller særdeles rædselsfuldt, men roller er også tynget af så mange klicheer at den er svær at bære.
”Gothika” kan kun betegnes som et svagt forsøg på at skabe en interessant gyser, og selv om den aldrig bliver kedelig og har sine øjeblikke, så er den samlet set ikke god nok.
På billedsiden en dyster og skræmmende gyser, med flere gode billeder og teknisk godt lavet. Men på indholdssiden og den er altså nok så vigtig, en svag og forudsigelig historie, der gerne vil fremstå som en psykologisk og metafysisk horrorfilm/thriller, men aldrig formår at blive rigtigt psykologisk og slet ikke er spændende nok.
I sig selv kan det være svært at sluge at en læge indlægges på sin egen afdeling, når vi snakker om et psykiatrisk hospital, men der kunne dog være kommet en spændende og endda også vedkommende historie ud af dette, med menneskets kringlede sind som centrum.
I stedet slår filmen hurtigt og også alt for hurtigt over og prøver at fortælle en decideret spøgelseshistorie, med en thrillers indfaldsvinkel påduttet og det virker ærlig talt ikke særligt uhyggeligt, i hvert fald ikke når man stort set har gættet hvem der står bag hvad meget tidligt og de skræmmende momenter hviler på chokeffekter og rent genbrug fra andre og bedre film.
Alt imens kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at hvorfor er det at når man ser sådanne film, hvor genfærd kontakter folk for at få hjælp til at rette og hævne en begået forbrydelse, at disse altid skal komme med en masse ledetråde og makabre spor frem for blot at fortælle ligeud hvad fanden der er galt og hvad det drejer sig om, havde det ikke været noget lettere? Nuvel, det er selvfølgelig for at prøve at gøre fortællingen mystisk og uhyggelig, men så ender dette ulogiske plot desværre med kun at være drevent af dette til det formål, uden virkelig at ville noget og gyset ødelægges for mig, når jeg skal sidde og enten irritere mig over eller grine af sådanne ting.
Scenografisk er filmen ganske gennemført, som når vi er inde i det psykiatriske hospital, der fremstår så skummelt, med mørke celler og lange dystre gange, komplet med konstant blinkende lys og hvad er eller hører sig til af klicheer i en gyser, at det får selv det værste helvedeshul af et fængsel til at ligne paradis. Ved ikke om det er realistisk i USA anno 2003, men er det, så er det næsten filmens mest chokerende aspekt, for hvis man ikke var syg når man blev indlagt der, så skal man da nok blive det.
Berry gør det også fint nok i hovedrollen og falder ikke så fælt igennem som jeg ville have troet som psykiater (som for eksempel Jennifer Lopez gjorde det som psykolog i filmen ”The Cell), men karakteren står ikke stærk nok og falder med filmens svage manuskript til jorden. De fleste andre roller er ligeledes bundet op på den svagt fortalte historie, så ingen formår at slå igennem, selv om de heller ikke er dårlige. Kun Cruz finder jeg spiller særdeles rædselsfuldt, men roller er også tynget af så mange klicheer at den er svær at bære.
”Gothika” kan kun betegnes som et svagt forsøg på at skabe en interessant gyser, og selv om den aldrig bliver kedelig og har sine øjeblikke, så er den samlet set ikke god nok.
01/12-2005
