En ejendommelig oplevelse
4.0
A History of Violence er en helt speciel film, som jeg har måttet tale med mange andre om for at kunne sætte helt i relief. Filmen er på en gang fyldt med klichéfyldt dialog og virker på dette område som en vaskeægte Hollywood-film. Men dens dybere lag er meget langt fra Hollywood, og jeg tvivler meget kraftigt på, at Akademiet vil belønne denne film med Oscars. Den er simpelthen for kontroversiel.
SPOILERS!
Lad det være sagt med det samme. Min karaktergivning er et klart udtryk for, at jeg ligger et eller andet sted mellem tre og fem stjerner, for A History of Violence er en af de film, der er sværest at anmelde. Den er i kraft af sine ganske kontroversielle form og narrativ ikke berettiget til det helt store. Til gengæld synes jeg, at man kan få meget ud af en fortolkning af filmen, blandt andet det amerikanske samfunds forherligelse af vold. Da Stall redder sig selv og sine medarbejdere i cafén, bliver han hyldet som en helt. Og da han til sidst 'gør det af med sin fortid' i et makabert opgør med William Hurt og hans bande, tog jeg mig selv i heppe på Stall. Men også den nærmest Jekyll/Hyde-agtige forvandling fra Stall til Cusack er udtryk for menneskets allerdybeste dyriske instinkter. Sex-scenen på trappen står således i kontrast til den første sexscene, hvor Edie er klædt ud som skolepige. Trappescenen bevæger sig fra en regulær voldtægt til et meget intenst, erotisk samleje, hvor det dyriske og begæret tager over fra begges sider.
Slutningen, hvor Stall kommer hjem til sin familie, er noget af det mest vellykkede, og her kan man for alvor tale om, at ord er overflødige. Billederne taler for sig selv, og en Welcome home, honey fra Edies side ville have ødelagt alt! I stedet accepterer hun uden mæle hans handlinger, og her sidder publikum tilbage med en af filmens intellektuelt stærkeste scener.
Alt i alt er jeg endt på fire stjerner. Det er nok sådan en film, jeg skal have set et par gange mere, før jeg kan give den en endelig karakter, men som umiddelbar subjektiv mening, er den dækkende.
SPOILERS!
Lad det være sagt med det samme. Min karaktergivning er et klart udtryk for, at jeg ligger et eller andet sted mellem tre og fem stjerner, for A History of Violence er en af de film, der er sværest at anmelde. Den er i kraft af sine ganske kontroversielle form og narrativ ikke berettiget til det helt store. Til gengæld synes jeg, at man kan få meget ud af en fortolkning af filmen, blandt andet det amerikanske samfunds forherligelse af vold. Da Stall redder sig selv og sine medarbejdere i cafén, bliver han hyldet som en helt. Og da han til sidst 'gør det af med sin fortid' i et makabert opgør med William Hurt og hans bande, tog jeg mig selv i heppe på Stall. Men også den nærmest Jekyll/Hyde-agtige forvandling fra Stall til Cusack er udtryk for menneskets allerdybeste dyriske instinkter. Sex-scenen på trappen står således i kontrast til den første sexscene, hvor Edie er klædt ud som skolepige. Trappescenen bevæger sig fra en regulær voldtægt til et meget intenst, erotisk samleje, hvor det dyriske og begæret tager over fra begges sider.
Slutningen, hvor Stall kommer hjem til sin familie, er noget af det mest vellykkede, og her kan man for alvor tale om, at ord er overflødige. Billederne taler for sig selv, og en Welcome home, honey fra Edies side ville have ødelagt alt! I stedet accepterer hun uden mæle hans handlinger, og her sidder publikum tilbage med en af filmens intellektuelt stærkeste scener.
Alt i alt er jeg endt på fire stjerner. Det er nok sådan en film, jeg skal have set et par gange mere, før jeg kan give den en endelig karakter, men som umiddelbar subjektiv mening, er den dækkende.
01/12-2005
