A Heart For Sale, For The Love Of The Money

2.0
Privatpilot (Presley) mister sit fly på grund af gæld og mens han venter på at skaffe penge til at få flyet tilbage, får han tiden til at gå med at rende rundt på verdensudstillingen i Seattle i 1962, hvor han gør kur til en sygeplejeske (O'Brian), synger lidt og lejlighedsvis tager sig af en lille, kinesisk pige hvis eneste familie, en onkel er blevet væk.

Der synges som næsten altid i en Presley-film en masse sange, hvoraf de fleste er glemt hurtigere end man har hørt dem. Kun sangene “One Broken Heart For Sale” og den romantiske “They Remind Me To Much Of You” har lidt ekstra at byde på.

Ellers er det den sædvanlige hurtigtproduceret og typiske Elvis-film, hvis eneste formål er at bringe idolet ud til sine fans og ikke nødvendigvis på en kvalitativ måde.

Det er en langtrukken og glat produceret romantisk komedie, uden meget at byde på. Det hele er set mange gange både før og siden og ofte bedre.

I en lille rolle ses en meget ung Kurt Russell, der faktisk kom til at spille Elvis i en Tv-film mange år senere.
Elvis i den syvende himmel