Hvad Censuren Forbyder At Få, Må Man Finde

4.0
Efterfølger til “Tarzan Escapes”.

Tarzan (Weismuller) og Jane (O’Sullivan) finder en forældreløs drengebaby i junglen og tager ham til sig som deres egen. Men nogle år efter dukker en safari op og gør krav på drengen (Sheffield), men de har ikke reelle hensigter og Tarzan må tage affære.

Endnu en flot kreeret og underholdende eventyrfilm om abemanden. Desværre er man nu næsten gået helt væk fra den mere kontroversielle hårdkogte og dystre tilgang til emnet, det er blevet pænere, mere konservativt og familievenligt og det omhandler ikke meget andet end det vi ser.

Jeg kunne nu også godt have undværet en dreng i både denne (selv om den her selvfølgelig omhandler dette) og de efterfølgende film, fandt at Tarzan-serien var bedre tjent uden.

Det er dog stadig en helt fin produktion på mange punkter, men god action i en atmosfærefyldt og vellykket, men en indrømmet teknisk forældet film.

Det skal ikke des mindre kritiseres at man genbruger så mange scener fra de forrige film, sikkert for at spare penge, men når man sidder og ser de samme scener man har set før, så bliver det irriterende.

Weismuller er stadig den rigtige Tarzan og udfylder rollen godt, trods et begrænset talent.

Oprindeligt skulle Jane dø i slutningen, men efter protester fra fans og forfatteren Edgar Rice Burroughs’ selv, blev den lavet om, så hun kunne vende tilbage i næste film.

At Tarzan og Jane finder en søn og ikke selv får en, skyldes censuren dengang, der ikke ville tillade en at de fik børn, uden at være gift.

Efterfølges af “Tarzan’s Secret Treasure”.
Tarzans søn