Det er ikke størrelsen!

5.0
Et vedkommende, velspillet, interessant og fredeligt amerikansk drama, for en gangs skyd uden sukkersøde, usandsynlige og irriterende øjeblikke. Her få vi serveret den ægte vare, men ikke uden sjove og søde momenter, men her ryster man bare ikke på hovedet, som man tit gør under amerikanske film, netop fordi det er lykkedes instruktøren at fortælle en ægte og troværdig historie om nogle ensomme mennesker, som bliver ført sammen af netop den triste årsag, ensomhed og tomhed i deres liv, og senere udvikler de et venskab. Det lyder umiddelbart som et forudsigeligt drama, og selvom man egentlig godt ved, hvem man skal holde med og hvor vores sympati er placeret, så er filmen stadig vedkommende, varm og meningsfuld.

The Station Agent er en meget stille film, men ikke et sekund kedelig, dertil har den for meget godt at byde på. Skuespillet er fantastisk, hvor alle spiller overbevisende, men hovedrollen Peter Dinklage skal fremhæves for fantastisk og troværdig præstation – en skuespiller jeg faktisk intet kendte til, men han gjorde et stort indtryk på mig her, og man føler virkelig med ham hele vejen, uden at det bliver for meget eller amerikansk.

Kan sagtens anbefales til dem der søger et godt, sjovt og varmt drama om ganske almindelige mennesker man selv kan identificere sig med.
Station Agent