Ekspressionismens højdepunkt

6.0
Ved at kalde Dr. Caligaris Kabinet for ekspressionismens højdepunkt bliver jeg nok uvenner med en del fans af bl.a. Nosferatu, Metropolis og Der Golem. Men aldrig har det ekspressionistiske været så gennemført, og aldrig har en stumfilm gjort så stort æstetisk indtryk på mig.

Historien om dobbeltgængere og onde videnskabsmænd er for så vidt nok til at holde ens interesse fanget, men det er først, når de ekspressionistiske kulisser og de fabelagtige kompositioner toner frem, at man for alvor efterlades med åndenød. Selvom baggrundene er tydelige filmkulisser, er det ikke noget problem, da det er meningen, at det skal se kunstigt ud. Her er tale om en unaturlig drømmeverden, der er både forvrænget og klaustrofobisk. Helt i ånd med ekspressionismens idéer, hvilket også accentueres igennem shots over skæve tage og med de optegnede, urealistiske skygger, der har dannet skole for bl.a. film noir-genren.
Med hensyn til billedkompositionerne fås det næsten ikke bedre end her. Linjerne i framen danner altid kompositionelle figurer, hvilket gør det til en fryd at skue fra start til slut.

Rammestrukturen er vist nok et påkrav fra filmstudiet Ufa, men den ødelægger intet i historien.

Det vigtigste er, at man skaffer en god DVD-version af filmen, hvor der er gjort noget ud af billede og lyd, for ellers er det næsten umuligt at nyde de sublime billeder, som filmen byder på. Kan anbefales til alle, der interesserer sig for filmhistorie og æstetiske oplevelser. Igen tvivl om et sekstal her - uvurderlig filmkunst.
Dr. Caligaris Kabinet