The Aviator, en smuk storfilm.

5.0
Jeg anskaffede mig filmen på dvd her den anden dag, og sikken en glædelig overraskelse det var at se. Det er uden tvivl et stort og grandiost menneskeligt drama og egentlig langt bedre, end jeg havde forventet.

Der er imponerende skuespil af bl.a. Cate Blanchett (Katharine Hepburn), Alec Baldwin (Juan Trippe), Kate Beckinsale (Ava Gardner), John C. Reilly (Noah Dietrich), Alan Alda (Senator Brewster) og ikke mindst, en stor præstation af Leonardo Di Caprio som spiller hovedrollen (Howard Hughes).

The Aviator er alt i alt en fremragende og charmerende filmoplevelse. Kan kun give mine bedste anbefalinger hvis man er til storslået drama, spænding og en rigtigt flot og gennemført visuel billedside.

* Jeg vil give The Aviator 6 af 7 stjerner, ikke mindst for den gode historie. *
The Aviator