Closer, engelsk ensemble drama.

4.0
Medvirkende er: Natalie Portman (Alice/ Jane Jones), Jude Law (Daniel), Julia Roberts (Anna) & Clive Owen (Dr. Larry).
Filmen ligger ud med en melankolsk og lettere dramatisk åbningsscene mellem Alice og Daniel, ved deres første møde - på åben gade i London.

Hele filmens simple handling drejer sig om sex, bedrag og begær, - eller på engelsk: sex, desception & desire - men giver lige så meget et levende indblik, af ord og billeder, på manglende indhold i livet og hverdagen. Der pointeres, meget uvidende, at det først og fremmest handler om een selv, det er egocentriske og dybest set ensomme mennesker der ikke forstår deres egne, eller hinandens behov for nærhed og medfølelse, desuden virker deres påtagede venlighed uundgåeligt både ucharmerende og ekstremt overfladisk. Men det er nu stadig nogle meget komplekse og fremragende skuespiller præstationer der leveres af dem alle.

I særdeleshed Natalie Portman som den smukke, sexede og sensitive stripperdiva. Hun fremstilles som en forsvarsløs pige og en nådesløs kvinde i een og samme person, to ansigter ud af til som for at beskytte sig selv imod at blive konfronteret personligt, hviket egentlig er forståeligt nok i hendes situation, siden det jo er smart og ren sund fornuft at ville passe på sig selv, særligt i en verden som hendes. - Og tildels Cliwe Owen, er begge forunderlige at opleve og betragte. Jeg havde virkelig ikke i min vildeste fantasi forstillet mig at den unge, søde stjernespire Natalie Portman havde kunne tage sig så naturlig og uforbeholdent ud, som hun vitterligt viser os i scener af filmen. Jeg blev meget overrasket - mildest talt.

Det skal også lige nævnes at handlingen til tider er så langt ude, med alle deres forviklinger og bedragelser, at det virker helt komisk, men alligevel.

* 5 af 7 stjerner for en original og ubamhjertigt velspillet historie. *
Closer