Trist superheltefilm

2.0
Det var med meget små forventninger jeg gik i biografen og så Fantastic Four. For det første har tegneserien aldrig rigtig sagt mig noget, og for det andet har de forfilm, jeg har set fra filmen, ikke ligefrem set overbevisende ud.

Derfor var filmen heller ikke så skuffende, som den kunne have været. Det er stadig en af tidens mest mislykkede superheltefilm, som slet ikke kommer op på siden af hverken X-men eller Spider-man. De fire helte er simpelthen for kedelige - især Mr. Fantastic. Ben Grimms tragiske forvandling til The Thing er både tegneseriens og filmens mest interessante karakterskildring, og The Human Torch har visse morsomme replikker, men han bliver ofte for overspillende og belastende.

Filmens hovedskurk er selvfølgelig Dr. Doom, som i Julian McMahons skikkelse ikke er spændende nok til min smag. Han er simpelthen for pæn, og det tager for lang tid, før han bliver Dr. Doom. Hans tragiske forhistorie fra tegneserien er totalt udeladt, og han ender med at være en flad og kedelig skurk.

Actionscenerne er ofte ikke så spændende, som de burde være. Især den afgørende kamp mod Doom til sidst er tandløs på det skammeligste, mens især scenen på broen er virkelig godt konstrueret. Her vises de fire heltes kræfter på skift, og her bliver det også nødvendigt for dem at arbejde sammen.

I sidste ende må man nok konstatere, at Fantastic Four primært er lavet for at tjene penge. Det virker ikke rigtig som om, at instruktøren Tim Story har haft de store kunstneriske ambitioner med denne film, og mange af scenerne fungerer udelukkende som tom underholdning.
De Fantastiske Fire