Tamme Daredevil

2.0
I den bølge af moderne superheltefilm, der præger filmverdenen i disse år, er Daredevil blandt de dårligste.

Den har en af mine personlige hade-skuespillere, Ben Affleck, i hovedrollen som den blinde superhelt, der trækker i rød dragt om natten og bekæmper gangstere. Affleck har aldrig været nogen stor skuespiller, og han passer bestemt heller ikke som superhelt. Jennifer Garner er lidt bedre som Elektra, som også har fået en endnu dårligere film senere hen. Skildringerne af disse helte er mildest talt konventionel og narrativt set fungerer det slet ikke.

Når heltene er kedelige plejer det som regel at være skurkene, der skal bære læsset. Men i Daredevil er skurkene nogle af de mest intetsigende af slagsen, jeg nogensinde har set. Michael Clarke Duncan som Kingpin er et mystisk valg, da Kingpin i tegneserien er hvid. Hans størrelse taget i betragtning kan han dog accepteres, mens Colin Farrell er decideret elendig som Bullseye.

Det virker slet ikke som om nogen af skuespillerne gider tage sig af filmen! Og filmen gider i hvert fald hverken tage sig af tegneserieforlægget eller publikum, så den ender som en fuser kun reddet af nogle enkelte fornuftige kampscener og en middelmådig underholdning filmen igennem.
Daredevil