Well...they tried!

Har man læst Douglas Adams dybt exentriske men utrolig sjove bøger virker en film umiddelbart svær. Jeg er glad for at der endelig er kommet en, men Adams' meget abstrakte og kommenterende humor er svær at visualisere da de i bøgerne sjældent kommer rigtig frem uden fortællerens egne observationer af de absurde hændelser. Adams sagde engang, at det at få en film lavet i Hollywood var som at grille en bøf ved at få en gruppe mennesker til at puste på den en efter en. Hitchhikers filmen var i udvikling frem og tilbage i ca. 20 år.

Jeg syntes at scenen i første bog, hvor Ford Prefect og Arthur Dent for oplæst Vorgon Poerty som tortur (jeg rullede rundt på gulvet af grin) var genial, dog fungerer den ikke helt på film. Men den er heller ikke helt forkert. Den er "næsten, men ikke helt".
Adams er meget intelligent og er den eneste jeg kender, der formår ar bruge videnskabelig interesse til at skabe så kulørte og gale handlingsforløb. Det virker som om at historien, der går over fem bøger, ikke rigtig passer ind i normal film struktur.

Ikke overrasskende er det Sam Rockwells Zaphod Beeblebrox, der klarer overgangen bedst da han er meget klart beskrevet i bøgerne ("Hey yeah?"). Marvin The Andriod fungerer desværre ikke rigtigt i filmen...hvilket er ærgeligt.

Visse gags er rigtigt gode, som fx. at Ford, Arthur og Zaphod bliver klasket i hovedet hver gang de får en original tanke, men alt i alt var jeg lidt skuffet.

So long, and thanks for all the fish...

"Arthur Dent?"
"Yes."
"Arthur PHILIP Dent?"
"Err, err, yes."
"You're a jerk. A complete Asshole!"