Dansk drama, når det er allermest dansk

3.0
Når vi tænder for TV'et er det for at se noget nyt. Sådan prædiker Lars Brygmann i Nykredit-reaklamerne. Det kan næppe være Rembrandt han taler om. Nogle hævder at intet nyt er godt nyt, og det vil jeg til en vis grad give dem ret i. Her er tale om endnu en dansk film i genren "krimi-komedie-med en personlig vinkel på tilværelsen-drama", der vel er det mest optimale bud på dansk mainstream. Der er absolut INTET nyt i Rembrandt.

Når resultatet trods alt er tilforladeligt skyldes det ikke mindst netop Brygmann samt resten af det yderst rimelige skuespillerteam, hvor især Jakob Cedergreen og Nicholas Bro brænder igennem, mens Coster-Waldau i for høj grad gentager sin rolle fra Vildspor. Jannik Johansen viser at han i det store og hele har et fornuftigt tag om personinstruktionen, hvor imod manuskriptskrivningen halter en smule. Især taget samarbejdet med Anders Thomas Jensen i betragtning, er det ærgerligt tamt og klichéfyldt.

Plottet fungerer gennemgående udmærket. Kan godt lide historien om kommisær Bæk, der er så opsat på at få sine kontroversielle opklaringsmetoder til at lykkes, at han sætter sit liv og karriere i anden række. En fin kontrast til Mick, der i sidste ende blot ønsker et stille tilbagetrukket familieliv, men konstant må se sin levevis forhindre dette. Derimod er sidehistorien om Kenneth, der skylder penge væk overflødig og uinteressant.

Filmen er teknisk udmærket skruet sammen. Det er ikke fotografering af høj klasse som I Anders Thomas Jensens egne film, men klipningen fungerer optimalt. Ikke mindst i forbindelse med biljagten. Alt i alt fornuftig søndagsunderholdning, der dog aldrig rigtig formår at løfte sig over det jævne.
Rembrandt