Fra Rock 'N' Roll Rebel Til Gabende Kedelig

1.0
Fyret pilot (Presley) vil starte turistrundflyvninger på Hawaii og får også tid til at forelske sig.

Tyndbenet og ligegyldig Elvis-film/musical, strikket sammen efter den sædvanlige formular, her blot dårligere end gennemsnittet (og det siger ikke så lidt).

Sangene er pinagtigt dårlige og det er umuligt at fremhæve en eneste af dem.

Elvis virker lidt kvabset, fyrer rollen af i søvne og kan vel så grine hele vejen til banken (at sælge ud!).

Kunne kaldes en dårlig efterligning af “Blue Hawaii”, som jo også var med Elvis, og kunne minde lidt om en eller anden Tv-serie som for eksempel “Flipper”, men jeg har set afsnit af “Flipper” med mere nerve og dybde end denne her film.

Kan det virkelig være den samme Elvis, som satte verden i brand og ændrede musikken for altid et årti tidligere?
Paradise, Hawaiian Style