En rejse for livet!

4.0
The Jacket er bestemt en af de bedre film, Hollywood har spyttet ud på det seneste, og selvom The Jacket langt fra er original og nyskabende, så formår den stadig at være interessant, takket være gode præstationer fra Brody og Knightley, samt et okay plot, som er set før, men alligevel fængende, mens det hele kører en gang mere.

The Jacket føles alligevel en smule skuffende, da den jo ikke rigtig byder på noget som vi ikke er blevet præsenteret for tidligere, og filmen er slet ikke så overraskende, som den lovede, og er meget forudsigelig det meste af tiden, og det går selvfølgelig ud over filmens spændingsværdi. Selvfølgelig har filmen sine spændings momenter, men det er ganske enkelt småt med overraskelser, og det hele ender jo som man har forudset. The Jacket bliver nok ikke siddende ret længe i ens hukommelse, dertil er The Jacket, på trods af gode intentioner, en tand for uoriginal og ligner blot en genbrugsvare, som hurtigt vil blive glemt igen.

Men det er en film, man kan nyde så længe det varer, for The Jacket er ret underholdende, godt lavet og velspillet, med andre ord et solidt håndværk, som jeg belønner med 4 stjerner. Så hvis man søger den slags thriller med temaer som tidsrejser, ja så serverer The Jacket det hele for dig en gang til, hvis du skulle have gået glip af film som The Butterfly Effect, Donnie Darko og de andre i rækkefølgen.
The Jacket