The Jacket, en hjertegribende præstation af stortalentet Adrien Brody.

4.0
En film, der for mig at se, handler om nedbryddelsen af livsnødvendige egenskaber som menneskelig varme og godhed. Af uvidende mennesker erstattes dette behov for nærhed, omsorg og forståelse, af kulde, frygt og en uundgåelig eskalering af hans i forvejen store mentale og følelsesmæssige lidelser - dette hjælpes godt på vej af totur lign. anordninger på det 'sindsyge hospice' hvor vores hovedperson fejlagtigt befinder sig, anklaget for mord.

Man kan ligefrem fornemme en slags barnlig uskyld i vores hovedpersons øjne, hvilket kun er med til at gøre hans karakter endnu mere intim og genkendelig, i den forstand at man er istand til at skabe et mere personligt og medmenneskeligt forhold til hans person. Eller sagt på en anden måde så virker han (Adrien Brody) både realistisk og dybt oprigtig, det er virkeligt imponerende skuespil på mange områder. "It is the real events that happened to me that's fucked up! Not my mind." Citat: Jack Starks.

En dyster stemning ligger tungt over historien i de fleste passager, og det virker som om de ekstremt ubehagelige og gruopvækkende oplevelser - der har skadet vores hovedpersons psyke, sind og følelsesliv dybt - altid lurer lige under overfladen. (Det er absolut ikke velegent for de, der ikke kan holde til forstyrrende billedesekvenser og voldsomt emotionelle udbrud, så er det sagt som det er.)

Forresten smukt med den lille pige og den lille dreng's liv han forbedrer, han viser at det betaler sig at gøre en forskel, det er som om de symboliserer hvor dyrebart og godt livet i virkeligheden er og vil være under de rette omsorgsfulde omstændigheder.

* 5 af 7 mulige stjerner tilfalder, fra mit synspunkt, filmen "The Jacket". *
The Jacket