Bedste version

4.0
*INDEHOLDER SPOILERS!!!*
Peter Jackson har lavet den bedste version af King Kong, ud af de tre versioner der findes. Filmen giver sig tid til at forklarer personerne motiver og handlinger. Det er stort og flot, især på Skull Island. Det er spændende, når mennesker skal flygte fra de gigantdyr, der er på øen. Det er rørende, at se scener mellem King Kong og kvinden.
Men der er nogle huller i historien. Hvordan får de King Kong ombord på skibet? Og hvorfor kan King Kong stort set ikke undgå at ramle ind i biler og mennesker i sin jagt efter at finde sin kvinde, og da han så finder hende, så er de HELT alene i gaden? Filmen er ikke perfekt og slutningen er ikke overraskende og derfor ikke et mesterværk, men derimod er man ganske godt underholdt. Jack Black spiller, i denne film, det bedste jeg har set fra ham. Naomi Watts er nydelig, men også lidt for pæn. Adrien Brody er helten, men også lidt kedelig. Han mangler noget kant. Men alt i alt god underholdning.
King Kong