Moden film i en teenagegenre
4.0
Hollywood er oversvømmet med platte sexkomedier beregnet på teenagere og andet godtfolk, og ved første øjekast ligner ”The 40 Year Old Virgin” mere af det samme. Men det er det ikke. Kun. Ja, denne film handler om en mand, der aldrig har haft sex, og der er tonsvis af jokes om ham. Men filmen har samtidig en dyb forståelse for sine karakterer, der bliver nuanceret og gives kød og blod fremfor at gøre dem til objekter for platte vittigheder.
Den gamle jomfru i titlen er den nørdede Andy (Steve Carrel), der arbejder i lageret i en elektronikbutik, hvor han stort set ingen kontakt har til medarbejderne. En af sælgerne, pothovedet Cal (Seth Rogen), mener, at Andy er så mærkelig, at han må være en seriemorder. Det er Andy nu ikke. Han tilbringer blot det meste af sin tid alene i sit hjem, der er fyldt til randen med videospil og legetøjsfigurer.
Men en dag inviterer sælgerne Andy til et spil poker. Mandehørmen tager selvfølgelig ingen ende, og Andy forsøger at spille med. Men han afslører sig selv som jomfru, da han kommer til at sige, at en piges bryster føles som sandsække. Dagen efter går snakken i butikken. Cal, Jay (Romany Malco) og David (Paul Rudd) vil hjælpe Andy med at få komme i kanen med nogle piger, så de slæber ham med på et diskotek, hvor de lærer ham at samle fulde piger op. Det lykkedes skam for Andy. Men pigen han samler op er en tand for fuld. En dag kommer en sød enlig mor ind i butikken (Catherine Keener), som Andy falder for. Men gutterne fortæller ham, at han først skal score en masse duller, før han går i gang med en pige, som han kan li'. Ellers vil han jo bare blive droppet.
Filmens humor hentes ikke i ekstreme karikaturer. Det er en meget mere realistisk og karakterbaseret humor, som man kan finde i ethvert miljø præget af mandehørm. Måden som karakterne taler til hinanden på lyder ikke som nogle forcede jokes, som en manuskriptforfatter har fundet på. Filmen respekterer og elsker selv de åndsvageste karakterer i filmen, og filmens store styrke er i denne realistiske og troværdige baggrund for humoren.
Den enlige mor, som Andy falder for, er heller ikke blot en stereotyp sød og forstående kvinde, men derimod en kvinde, der selv har begær, vilje og problemer. Netop fordi vi lærer karaktererne ordenligt at kende, er humoren i filmen så sjov.
Dette er en film, der så oplagt kunne være plat på alle fronter, men i stedet giver sit univers en værdighed, som jeg ikke troede fandtes i en Hollywood-komedie om sex.
Den gamle jomfru i titlen er den nørdede Andy (Steve Carrel), der arbejder i lageret i en elektronikbutik, hvor han stort set ingen kontakt har til medarbejderne. En af sælgerne, pothovedet Cal (Seth Rogen), mener, at Andy er så mærkelig, at han må være en seriemorder. Det er Andy nu ikke. Han tilbringer blot det meste af sin tid alene i sit hjem, der er fyldt til randen med videospil og legetøjsfigurer.
Men en dag inviterer sælgerne Andy til et spil poker. Mandehørmen tager selvfølgelig ingen ende, og Andy forsøger at spille med. Men han afslører sig selv som jomfru, da han kommer til at sige, at en piges bryster føles som sandsække. Dagen efter går snakken i butikken. Cal, Jay (Romany Malco) og David (Paul Rudd) vil hjælpe Andy med at få komme i kanen med nogle piger, så de slæber ham med på et diskotek, hvor de lærer ham at samle fulde piger op. Det lykkedes skam for Andy. Men pigen han samler op er en tand for fuld. En dag kommer en sød enlig mor ind i butikken (Catherine Keener), som Andy falder for. Men gutterne fortæller ham, at han først skal score en masse duller, før han går i gang med en pige, som han kan li'. Ellers vil han jo bare blive droppet.
Filmens humor hentes ikke i ekstreme karikaturer. Det er en meget mere realistisk og karakterbaseret humor, som man kan finde i ethvert miljø præget af mandehørm. Måden som karakterne taler til hinanden på lyder ikke som nogle forcede jokes, som en manuskriptforfatter har fundet på. Filmen respekterer og elsker selv de åndsvageste karakterer i filmen, og filmens store styrke er i denne realistiske og troværdige baggrund for humoren.
Den enlige mor, som Andy falder for, er heller ikke blot en stereotyp sød og forstående kvinde, men derimod en kvinde, der selv har begær, vilje og problemer. Netop fordi vi lærer karaktererne ordenligt at kende, er humoren i filmen så sjov.
Dette er en film, der så oplagt kunne være plat på alle fronter, men i stedet giver sit univers en værdighed, som jeg ikke troede fandtes i en Hollywood-komedie om sex.
27/01-2006
