Mest succesfulde portrætfilm til dato

Næppe nogen anden film har haft større betydning for eftertidens opfattelse af en historisk person.

Milosch Fórman har med "Amadeus" skabt et uudsletteligt billede af Mozart som en humørsvingende, flamboyant, kompromisløs ildsjæl, som havde enorme problemer med at fungere socialt i det daglige. En kombineret artiste og levemand, som brændte sit lys i begge ender og døde martyrdøden og efterlod sig et gigantisk tomrum.

I virkeligheden er der ifølge mine kilder tale om en noget misvisende karikatur, som dog ikke er ramt helt ved siden af. Men hovedsagen er, at filmens bud på Mozart som professionel kunstner er mere troværdig.

Tom Hulces energiske spil og maniske, spinkle latterudbrud sætter prikken over i'et og fuldender myten om det forvoksede vidunderbarn, som uafladeligt komponerede "hit" efter "hit", indtil han groft sagt døde af det. (Vi fremmaner hér billedet af den fortsat komponerende ligblege Mozart liggende på dødslejet!)

I Director's Cut-udgaven er der tale om en ordentlig mundfuld spilleminutter, som ikke desto mindre formår at formidle begejstring og indlevelse i musikkomposition som håndværk bedre end nogen anden film, jeg har kendskab til.
Beviset er formentlig givet ved det enorme antal mennesker over hele kloden, som efterfølgende har ladet sig forføre til at anskaffe sig hans berømte musik. Han har nået et bredere publikum end nogen anden musiker gennem tiden. At han fortsat gør det er ikke mindst denne veldrejede films fortjeneste!