En vigtig film?

4.0
Good night and good luck er helt klart en film som er vigtigere for USA end for Danmark, selvom temaet om forfølgelse af alle der tænker /er anderledes er uhyggelig aktuelt. Skuespillet er glimrende, musikken er fremragende, og at filmen er sort/hvid er oplagt. Desværre er der så flettet en ualmindelig overflødig kærlighedshistorie ind i filmen, det kan kun være for at opnå en optimal længde. Desværre opnår den kun at forstyrre filmens pointe, og kan i værste fald være med til at give filmen et indtryk af overflødighed. Hvilket ville være synd, for det er en god historie, og et stykke amerikansk historie som er vigtig også for folk udenfor staterne.
Good Night, and Good Luck.