Billigt afkog af Festen

3.0
Det er fint at lade sig inspirere af en film. Men at tage Festen og udsætte den for en middelmådig svensk genindspilning er der ikke megen filmkunst i.

Starten lover godt, man genkender situationer og får sympati med hovedpersonen, humoren doseres med rund hånd, men virker ikke malplaceret.

Det bliver den til gengæld senere, efterhånden som det bliver tydeligt, at filmen ikke vælger om den skal være en komedie med alvorlige undertoner, eller en tragedie med muntre overtoner. Den sætter sig midt imellem de to stole og vil alt for meget på én gang. Der mangler nerve og der skiftes mellem muntre indslag med "gang i den" og stille øjeblikke, der lige skal give den lidt værdighed og ro - for så igen at falde tilbage til karikaturen.

Gode takter, men ingen koncert.
Tilbage til Dalarna