Or Not So Much Fun
3.0
Ægteparret Dick (Carrey) og Jane (Leoni) kommer på spanden da de begge to pludselig står uden job. For at klare sig begynder de at begå røverier.
Jævnt langtrukkent remake af 1977 filmen af sammen navn, der ironisk nok holdes oppe af Carrey’s typiske overspil. Ironisk fordi Carrey mest virker som om han kører på autopilot og giver en rutinepræget præstation, der minder som en gennemgang af de gængse grimasser og fysiske udsvævelser vi har set i næsten alle hans forrige film.
Til gengæld skal det indrømmes, at uden Carrey havde filmen ganske enkelt været en del dårligere. Selve historien og filmens alt for få ideer, mangler ganske enkelt kant og potens til at den bliver rigtig morsom, selv om den har et par humoristiske politiske under- og overtoner af den mere bidende slags. De udnyttes desværre for lidt til min smag, som om man ikke rigtigt har turde gå linien ud af frygt for at afskrække nogen fra at se den.
Så ud af instruktør Parisot, der gav os den noget mere skægge genreparodi ”Galaxy Quest”, anstrengelser er der kommet en nydeligt indpakket og produceret, højt kommerciel og i sidste ende en lidt ligegyldig sag af den slags man hurtigt glemmer man har set.
P.S. Bortset fra det var det nu en hyggelig oplevelse alligevel takket være Gott og Emil, som jeg så den sammen med, så tak til jer og tak for en hyggelig weekend, også til dig Don:o)
Jævnt langtrukkent remake af 1977 filmen af sammen navn, der ironisk nok holdes oppe af Carrey’s typiske overspil. Ironisk fordi Carrey mest virker som om han kører på autopilot og giver en rutinepræget præstation, der minder som en gennemgang af de gængse grimasser og fysiske udsvævelser vi har set i næsten alle hans forrige film.
Til gengæld skal det indrømmes, at uden Carrey havde filmen ganske enkelt været en del dårligere. Selve historien og filmens alt for få ideer, mangler ganske enkelt kant og potens til at den bliver rigtig morsom, selv om den har et par humoristiske politiske under- og overtoner af den mere bidende slags. De udnyttes desværre for lidt til min smag, som om man ikke rigtigt har turde gå linien ud af frygt for at afskrække nogen fra at se den.
Så ud af instruktør Parisot, der gav os den noget mere skægge genreparodi ”Galaxy Quest”, anstrengelser er der kommet en nydeligt indpakket og produceret, højt kommerciel og i sidste ende en lidt ligegyldig sag af den slags man hurtigt glemmer man har set.
P.S. Bortset fra det var det nu en hyggelig oplevelse alligevel takket være Gott og Emil, som jeg så den sammen med, så tak til jer og tak for en hyggelig weekend, også til dig Don:o)
20/02-2006
