Huset Som Glemte Uhyggen

Familie flytter ind i stor villa, som de har købt billigt, da der kort forinden er sket nogle uhyggelige mord. Men snart begynder faderen (Reynolds) at opføre sig undersigt og sære ting begynder at ske.

Remaket af 1979 gyseren af samme navn, der heller intet særligt var, og påstås at være bygget på sande begivenheder, kunne og burde have været en metafysisk og sanselig skræmmende psykologisk oplevelse, men er i stedet endt som det alt for ofte sete Hollywood’ske visuelle kedsommelige lir.

Teknisk er filmen egentlig fint lavet og den unge Reynolds gør det slet ikke så dårligt i hovedrollen, karakterens opbygning taget i betragtning.

Desværre er historien kun chokerende og uhyggelig i begyndelsen, for derefter vælger man at satse på, at chokeffekter og en overlæsset lydkulisse kan gøre det ud for ægte gys.

I længden bliver det trættende og ensformigt og folkene bag har helt glemt, hvis de da ved det, at det ofte er det man ikke helt ved og kan se, der er det mest uhyggelige. Her var ellers potentiale til langt, langt mere hvis man havde turde tro på, at folk endnu har blot en anelse fantasi og indlevelse tilbage og man havde valgt at diske op med en betydeligt mere psykologisk og metaforisk indgangsvinkel.