Blind man walking...

2.0
Mark Steven Johnson vælger fornuftigt nok, at lægge sig i slipstrømmen på Frank Millers tegneserieudgave af "manden uden frygt". Desværre er der bare ikke kommet en særlig vellykket film ud af anstrengelserne.

Johnson vil alt for meget, på alt for kort tid. Samtidigt formår han heller ikke, at hæve personkarakteristikken på filmens figure ud over det to dimensionelle og ender, når det er bedst, med små krusninger på overfladen. Mile vidt fra den dybde og personlighed som Miller ellers på mesterligvis havde lagt i figurene i sit arbejde med persongalleriet i og omkring Hells kitchen.

Johnson's næste problem er, at filmen heller ikke fungere som en helhed, men mere har form af små selvstændige sekvenser, som så til sidst er klippet sammen med det håb, at udgøre en tvivlsom helhed. Desværre med det resultat, at der hverken er rytme eller fload i filmen.

Elektra sagaen alene er så komplex og har så meget at byde på, at Johnson & co skulle ha' skulet til X-men og Spider-man og satset en $ eller to på en sequel, i stedet for som nu, med vold og magt, at oprulle og afslutte hele historien på 1 time og 40 minutter.

En af Marvels ellers mest spændende figure, ender med at fremstå som en ufrivlillig søvngænger og det kan være slemt nok, når man også er blind.
Daredevil