Sin Titel Værdi

Da familiefaderen Tom Stall (Mortensen) i selvforsvar har dræbt to forbrydere i hans cafe, gøres han til helt i medierne. Kort tid efter opsøges han af gangstere, der påstår han er en anden.

Instruktør Cronenberg har en efterhånden meget lang karriere bag sig, hvor en række på indholdssiden svært tilgængelige makabre værker, der ofte søger ud i det menneskelige sinds grænseland, i dag står som artistiske kult klassikere. Selv i hans mest kommercielle film, som det fantastiske remake af ”The Fly”, går han ikke af vejen for bestialsk udpenslet vold og gore, der ville kunne give mange kvalme. Hans vold er dog kun sjældent meningsløs underholdning eller decideret glorificerende, oftest tværtimod, så er den frastødende og modbydelig.

”A History Of Violence” passer perfekt ind her, selv om den er af en af hans mest kommercielle, enklest begribelige og direkte underholdende af slagsen. Det er pudsigt nok også en af hans bedste (af dem jeg har set!). Den fungerer umiddelbart fint som rendyrket thriller, hvor et simpelt men fængende plot krydret med flere spændende scener, gør den til fortrinlig underholdning, hvis man altså ikke forventer storstilet action og usandsynlige twist som i mange amerikanske film. Den er holdt i en enkel og stilren billedside, hvor de livagtige voldsscener, så godt som fri for stilistisk lir, både er skræmmende og ubehagelige, men hvor Cronenberg på samme tid ansporende prikker til vores egen fascination af sammen. Den antyder elegant sin bagvedliggende historie og kommer kun lige med de udredninger der er påkrævet for at det giver mening, så ingen større åbenbaringer, dem må man tænke sig til.

Det er en film om voldens væsen og en udforskning af den, om menneskers natur og det er en historie om at blive indhentet af den fortid man er flygtet fra og prøver at skjule. For kan man som menneske skjule sin sande natur, uanset hvor hårdt man prøver, eller vil indestængte og fortrængte følelser altid ende med at eksplodere og komme til overfladen, oftest i voldelig adfærd og er mennesket som væsen dybest set voldelig af natur. Hvad er arv og hvad er miljø, de lærde diskutere stadig dette. Uanset hvad, så lever Cronenberg’s film godt op til sin titel, for i filmen arver sønnen faderes vold, faderen er blevet mishandlet af sin bror der er blevet banket af sin mor, og sådan forsætter den sociale arv med at gøre livet til en ond cirkel. Det er voldens historie og den forsætter tilsyneladende i det uendelige.

I filmens hovedrolle som den fredelige bedsteborger, der konfronteret med sine egne mørkeste sider, viser sig at være lige så dyrisk som selv den værste, er Mortensen fantastisk. Hans rolle i Peter Jackson’s mesterværk ”The Lord Of The Rings” står måske mit hjerte nærmere, men han spiller tilstået bedre her. Hans mimik er så gennemført, at man uden klodsede overspillende grimasser, kan se hvordan hans mentalitet ændres i takt med begivenhederne. Det er verdensklasse. I birollerne skal både Harris og i særdeleshed Hurt omtales. Harris er både tilbagelænet cool og psykopatisk skræmmende som gangsteren der opsøger Tom Stall, mens Hurt i hans rolle virkelig viser både nosser og hår på brystet da han dukker op mod slutningen. Det er noget af det bedste vi har set fra hans side og hans spil er fuldt på højde med Mortensen og er endda tæt på at overgå ham. Det siger ikke så lidt.

”A History Of Violence” er en film Cronenberg i den grad kan være bekendt, den burde ikke skuffe fans og har samtidig potentiale til at nå et større publikum end han normalt gør.