Scott's første store skandale!

1.0
Lad det være sagt med det samme. Tony Scott fejler for første gang med hans nye film Domino, men det er måske en gang for meget. Når man ser Tony Scott på plakaten, kan man altid forvente sig en god og vellykket film, med solid spænding, god action og fint overblik over hans historier, selvom han indrømmet aldrig har lavet mesterværker. Han er en stabil instruktør, der altid formår at give sin film en stor spændingsværdi. Domino fejler så grusomt på alle tænkelige måder. Høj spændingsværdi, som altid præger hans film, er sådan ca. lige med nul i Domino. Og det siger sådan set alt om resten af filmen.

I Domino fortsætter Scott hans hårdkogte og forvirrende stil som han nøjagtigt forsøgte sig med i Man On Fire. Her har man blot skruet tempoet op 20 gange mere, så det hele virker 20 gange mere kaotisk, hektisk og dramatiserende, men gud hvor er det forvirrende og anstrengende at se på, at man i sidste ende får hovedpine. Der klippes sådan ca. hvert sekund, hvor selv en mand som Michael Bay ikke kan følge med, så her er der taler om en film, der simpelthen bliver voldklippet ihjel, og så er plottet ekstremt rodet fortalt, som gjorde tingene endnu værre. Takket være Richard Kelly, som er en mester i at dræbe og forvirre sit eget manuskript, hvor man ikke kan finde hoved eller hale, og en Tony Scott der på det seneste har bevæget sig over i en uudholdelig stil, passer de to herre nok alligevel fint sammen, men de kan altså ikke skrue en seværdig film sammen.

Skuespillet? Ingen træder for alvor i karakterer, og den unge Keira Knightley forsøger og forsøger at være cool og barsk, men ingen køber den for alvor, da hun slet ikke kan bære rollen – ikke fordi hun ikke er talentfuld, folkene bag filmen får simpelthen ikke nok ud af hende, og det er desværre ærgerligt. De andre store og mindre navne på listen gør det heller ikke nemmere for hende, de er simpelthen fraværende og anonyme.

Samlet set har Scott dumpet opgaven med hans nye film, og det kommer nok som et chok for de fleste, og er man fan af Scott, burde denne her slet ikke være tilfredsstillende (mener jeg). Det er et hårdt slag og stort stort nederlag for Scott, hvis det her skulle være et tegn på hans fald, og jeg vil selvfølgelig ikke afskrive ham helt, man burde give manden en chance, men hvis han fortsætter i samme stil, så har jeg det altså svært ved at holde gejsten oppe, men det må tiden vise. Håber kun hans bedste. Filmen blev i øvrigt en økonomisk fiasko, og det kommer næppe som et chok. En syret omgang nonsens skal man lede længe efter. Føj siger jeg bare.
Domino