En Vaskeægte Kæbegaber

2.0
Ombord på et fly møder den unge Oliver (Kutcher) pigen Emily (Peet) og de har en kort affære på toilettet. Derefter går der adskillige år før de mødes igen og sådan forsætter det igennem en del år, før de tør begynde at indse at de måske er skabt for hinanden.

”A Lot Like Love” vil vist gerne være en af disse lune romantiske film, der småfilosoferer over motivet ”den eneste ene” i stil med ”When Harry Met Sally”. Det lykkes den blot ikke besynderligt godt.

Historien snegler sig af sted i et søvndyssende stillestående kedeligt tempo, uden mange grin eller underholdende momenter. Dramaet er til at overse, replikkerne uinteressante og de alt for få morsomme og underfundige øjeblikke der er at finde, de kan ikke undsige sig at virke uinspirerende og periferiske. Når så Peet i den ene hovedrolle har cirka lige så meget appeal som en vindtør frikadelle uden løg og Kutcher giver en af sine mest tørre præstationer, i en karriere hvor han i forvejen ikke har vist meget talent, så ender filmen på alle måder som en ægte kæbegaber.
A Lot Like Love