Mission: Impossible III, sætter en meget høj standard for genren.

4.0
Jeg har altid synes at det har været problematisk at finde den rette balance imellem spændingsfilmens virkemidler; action og suspense, og det personlige dramas medmenneskelige budskaber om kærlighed og medfølelse. Men i dette tilfælde fungere det faktisk overraskende vellykket, ved at være tilpas afbalanceret, langt hen ad vejen. Og dog, af og til med lidt for store udsving i den ene - actionfyldte - eller den anden - følelsesladede - retning.

Tom Cruise ses igen i hovedrollen som det store forbillede hos IMF (Impossible Mission Force), Ethan Matthew Hunt, og i en af hans efter min mening bedste karaktere til dato, han er simpelthen intet mindre end skabt til den hovedrolle. En super flot og imponerende præstation af Tom Cruise, ingen tvivl derom. Phillip Seymore Hoffman ses også i en fremragende birolle som superskurken Davison, en fantastisk kynisk og iskold karakter.

Slutningen er ikke optimal og levner lidt tilbage at ønske, lidt for meget sødsuppe efter min mening, men giver ikke desto mindre og alligevel et troværdigt billede overordnet set, så fair nok.

* En underholdende filmoplevelse, der dog efterlader et noget blandet indtryk, 5 af 7 mulige stjerner. *
Mission: Impossible 3