Bobler Af Æstetisk Kreativitet
5.0
Nynazisten Adam (Thomsen) er blevet dømt til samfundstjeneste og skal afsone den i en landsbykirke, hvor præsten Ivan (Mikkelsen) virker.
Dansk films ”vidunderbarn” A. T. Jensen tredje spillefilm som instruktør er et eminent og gennemført genremiks, hvor lige dele drengerøvekomik, moralsk og religiøst filosoferen og symbolik, kommenterende drama og benhård vold går formidabelt i spænd og danner rammen for en forunderlig historie om selv- og virkelighedsfornægtelse og næstekærlighed, og det endda uden at begynde at prædike, hvilket er en bedrift i sig selv med alt det der smides ind her.
Filmen lægger sig flot i forlængelse af hans første to film, den fortrinlige ”Blinkende Lygter” og den noget mere middelmådige ”De Grønne Slagtere”, både i stil og i dens ofte surrealistiske univers. Trods lighederne, så er det samtidig tre tematisk og til tider også stemningsmæssigt meget forskellige film, hvor lige så meget adskiller som samler dem. De har alle den sorte humor og de skæve eksistenser tilfælles. Eksistenser som Jensen altid får os til at føle med og for, trods deres dysfunktionelle egenskaber som menneske. Således holder man både af Thomsen’s racistiske skikkelse, såvel som Mikkelsen’s ulidelige præst og filmens andre enten kriminelle, fordrukne eller på anden måde bizarre personligheder.
Teknisk og visuelt er filmen blændende eksekveret. Billedsiden alene er hele filmen værd, den er en nydelse udover det sædvanlige. Skuespillerne giver oven i det fornemme præstationer og timer Jensen’s skarpe og intelligente replikker perfekt.
”Adams Æbler” er måske ikke bedre end ”Blinkende Lygter”, der var mere folkelig, men den kan måle sig med den og den bobler af æstetisk kreativitet, morsomme og frække ideer og tankeprovokerende indfald.
Dansk films ”vidunderbarn” A. T. Jensen tredje spillefilm som instruktør er et eminent og gennemført genremiks, hvor lige dele drengerøvekomik, moralsk og religiøst filosoferen og symbolik, kommenterende drama og benhård vold går formidabelt i spænd og danner rammen for en forunderlig historie om selv- og virkelighedsfornægtelse og næstekærlighed, og det endda uden at begynde at prædike, hvilket er en bedrift i sig selv med alt det der smides ind her.
Filmen lægger sig flot i forlængelse af hans første to film, den fortrinlige ”Blinkende Lygter” og den noget mere middelmådige ”De Grønne Slagtere”, både i stil og i dens ofte surrealistiske univers. Trods lighederne, så er det samtidig tre tematisk og til tider også stemningsmæssigt meget forskellige film, hvor lige så meget adskiller som samler dem. De har alle den sorte humor og de skæve eksistenser tilfælles. Eksistenser som Jensen altid får os til at føle med og for, trods deres dysfunktionelle egenskaber som menneske. Således holder man både af Thomsen’s racistiske skikkelse, såvel som Mikkelsen’s ulidelige præst og filmens andre enten kriminelle, fordrukne eller på anden måde bizarre personligheder.
Teknisk og visuelt er filmen blændende eksekveret. Billedsiden alene er hele filmen værd, den er en nydelse udover det sædvanlige. Skuespillerne giver oven i det fornemme præstationer og timer Jensen’s skarpe og intelligente replikker perfekt.
”Adams Æbler” er måske ikke bedre end ”Blinkende Lygter”, der var mere folkelig, men den kan måle sig med den og den bobler af æstetisk kreativitet, morsomme og frække ideer og tankeprovokerende indfald.
11/05-2006
