Toptunet Sommerunderholdning

5.0
IMF agenten Hunt (Cruise) er stoppet som aktiv og underviser nu i stedet, så han kan få mere tid til familielivet. Han overtales ikke des mindre til at tage ud på endnu en mission, for at komme en tilfangetagen agent (Russell) til undsætning. Det fører til et opgør med en kynisk våbenhandler (Hoffman) og bringer hans kone (Monaghan) i stor fare.

Første del af spillefilmsudgaven af 60’er Tv-serien ”Mission: Impossible” var en vellykket sindrigt opbygget og stilet spion-thriller med flotte actionsekvenser. Den kunne ved første indtryk skuffe lidt, men hørte til den slags film der voksede bagefter og blev bedre, særligt ved gensyn. Ganske enkelt fordi den havde flere lag end det øjet lige kunne se. Anden del var mere direkte underholdende og vandt stort på exceptionelt flotte og medrivende actionscener, så den leverede varen fuldt ud ved kasse et, men efterlod ikke samme gode indtryk efterfølgende, da den banale handling ikke havde ret meget at byde på. Den tabte af den grund meget ved gensyn.

Det kan selvfølgelig være svært at sige hvordan tredje ombæring af denne serie vil gøre sig ved gensyn, men som toptunet stort anlagt sommerunderholdning, der gør den sig ved første kig helt suverænt godt. Historien er atter blevet opprioriteret og selv om den ikke på det punkt når etteren, så er den langt bedre end i forrige film. Actionscenerne er så ikke helt så spektakulære som i toeren, men ikke desto mindre er de stadig så gennemførte og medrivende, at man føler man blæses ud af stolen. Tempoet er højt, der sker noget konstant og de mange imponerende stunts og spændende planer for at gennemføre diverse umulige missioner er forrygende udført. Filmen lader aldrig sin tilskuer sidde og kede sig. Den spillefilms debuterende Abrams, kendt for Tv-serierne ”Alias” og ”Lost” har vist hvad det her drejede sig om, nemlig rendyrket underholdning for det store publikum og det leveres til fulde.

I hovedrollen er Cruise et godt valg, ikke på grund af hans talenter som karakterskuespiller, for han spiller ikke meget her og han virker indrømmet åleglat som Hunt. Men hans fysiske fremtoning passer så noget nær perfekt. Om man så sluger forsøgene på at give figuren en mere menneskelig skikkelse, der her kæmper for familien og grundlæggende individuelle værdier, er et spørgsmål om temperament. Men i bund og grund er det også ligegyldigt, da man føler sig så godt adspredt af resten af den flotte produktion. Som skurk er Hoffman kold og ubehagelig som en tur igennem et snedækket Sibirien uden tøj. Det er indrømmet ikke hans bedste præstation, den må stadig tilfalde ”Capote”, men hans udstråling alene fylder nok til at gøre rollen mindeværdig. Man kunne så have ønsket sig den var lidt større, men de store skuespillere får nu engang også meget ud af lidt.

Men søger man en fremragende action- og agentfilm, hvor spændingskurven stiger og stiger, så burde ”M:I 3” som den også kaldes, ikke skuffe nogen, så har man haft urealistiske høje forventninger. Den får lige røven med sig op på den sidste hele stjerne, den kan umuligt være tjent med de 4.
Mission: Impossible 3